(Last Updated On: 3. august 2018)

Stevnsfort: Onsdag eftermiddag i sidste uge blev tiåret for åbningen af Koldkrigsmuseum Stevnsfort fejret.

Der blev budt på gratis rundvisninger samt kaffe og kage, og museumsinspektør Iben Bjørnsson, som egentlig var på vej på ferie til Sverige, bød velkommen til de fremmødte.

Iben Bjørnsson slog til samling med hammer og fejeblad. (Foto: Rikke Michael Hansen)

– Den kolde krigs slutning førte til store omvæltninger – først og fremmest naturligvis i de tidligere østbloklande, og i international politik. Men også nationalt – ja og lokalt. For da først truslen fra øst var væk, levede steder som dette på lånt tid. Stevnsfort er om noget et barn af den kolde krig – og selvom opgaverne var skiftet over årene, var det kun et spørgsmål om tid. Tiden kom i år 2000, da flaget blev strøget for sidste gang og fortet lukket ned for aktiv tjeneste. Og hvad så? Hvad så nu?, sagde museumsinspektøren og fortsatte:

– Der var stor usikkerhed om fortets fremtid – og jeg ved ikke om det passer, men jeg har hørt, at man talte om alt fra at fylde undergrunden med cement til at anlægge en golfbane på terrænet. Jeg har nærmest ikke ord for, hvor glad jeg er for, at de planer ikke blev til noget. Det her sted er simpelt hen for vigtigt til bare at sygne hen.

Hun benyttede lejligheden til at sige et stort tak til de mange lokale kræfter og ildsjæle, som arbejdede utrætteligt for at bevare stedet.

En undergrund af støtter

Fra venstre Mogens Haugaard Nielsen, Martin Steen Andersen og Leon Rømer. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Der blev i 2002 dannet en støtteforening, og en aktiv arbejdsgruppe arbejdede ihærdigt med planer om at bevare minderne fra den kolde krigen.

Arbejdsgruppens formand Anders Berthelsen var ikke til stede på jubilæumsdagen, men tre andre fra gruppen var mødt op for at fejre jubilæet. Det var Martin Steen Andersen, Mogens Haugaard Nielsen og Leon Rømer, der alle husker tilbage på seks intense år med stor opbakning og støtte mange steder fra.

– Støtteforeningen nåede på et tidspunkt op på mere end 1.000 medlemmer. Der var medlemmer fra hele verden, bl.a. Sydamerika, USA og Rusland, fortæller Martin Steen Andersen.

Pressen var også velvillige overfor projektet, som blandt andet fik stor omtale i Politiken og kom i DR’s nyheder.

– Østsjællands Museum med Tove Damholt kom ind over, og det tilførte projektet en professionalisme, som var nødvendig for at lykkes, forklarer Mogens Haugaard Nielsen.

– Det var nødvendigt for at få de store fonde med, supplerer Leon Rømer, og både Nordea Fonden og A.P. Møller fonden skød millionbeløb ind i projektet.

Alle er de glade for, at stedet er velholdt og oplever fremgang i besøgstallene.

– For her er autentisk, det er en signaturoplevelse, for det skete lige her, siger Mogens Haugaard Nielsen.

Stadig aktuel

At der også er en fremtiden for koldkrigsmuseet er Iben Bjørnsson ikke i tvivl om:

– Den kolde krig er – stadig – til stede alle vegne. Som fortiden jo altid er. Jeg blev selv historiker fordi jeg mente at den bedste måde at forstå verden af i dag, må være at kende den af i går. Det mener jeg stadig. Derfor er vi begyndt at lave særudstillinger der relaterer den kolde krig til nutidige emner – og forhåbentlig kan fortælle publikum hvorfor perioden var så vigtig. Og hvordan den skabte verdenspolitikken – af dengang og af i dag, sagde museumsinspektøren.
rmh

Læs også: Stor ros til guiderne

Skriv en kommentar