Rødvig Revyen er klar til ny underholdende sæson

Rødvig: Revydirektør Jeanette Larsen har mod at give Stevns en stor underholdningsoplevelse.

Fire skuespillere og en kapelmester er allerede i fuld gang med prøverne på årets lokale sommerrevy.

To nye damer

Revyholdet består også i år af tre velkendte herrer med Max Hansen i spidsen, hans skuespillermakker Kasper D. Gattrup og Stuart Goodstein, som står for musikken.

Ny på damesiden er Rikke Buck Bendtsen, som bl.a. har medvirket i hitmusicalen Chicago, og som sidste år blev nomineret til årets kvindelige revykunstner for sin optræden i Sønderborg Sommerrevy.

Charlotte Amalie Kehlet stod på Østre Gasværks scene i “Skammerens datter”, og har også medvirket i filmen “Dirch” samt i den satiriske tv-serie “Ditte og Louise”.

Rødvig Revyen fortsætter konceptet med ny præsentation af gode, velskrevne og kendte revynumre.

Jeanette og Michael Larsen har i år dannet foreningen “Østsjællands Kulturforsyning”, som står for opsætningen af løjerne. Og igen i år får de støtte af en række godhjertede frivillige i “De gule trøjer”.

Sommer med sjov

Der er indgået samarbejde med Rødvig Kro og Badehotel samt Rødvig Ferieby, som tilbyder revyophold inkl. billet.

Jubilæumsforestillingen opføres fra 22. juni til 4. august på ugedagene torsdag, fredag og lørdag kl. 20-22:30 i Kulturhuset Harmonien.

De forskellige billetniveauer fra 375-425 kr. kan købes allerede nu på www.revyperler.com, og man kan få en herlig revymenu som tilkøb for 195 kr.

Der er premiere den 24. juni.

sky

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.