(Last Updated On: 27. september 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 39 besøgte vi rengøringsassistenten.

Kommunen er også Charlotte

Mon ikke de fleste husker tante Sofies vrede vise fra “Folk og røvere i Kardemomme By”:

“Å fy og føj! Å fy og føj! Å, hvilket roderi/ Her er så ækelt og beskidt som i en svinesti”.

Og det var der, og det var derfor, Kasper, Jesper og Jonatan ville røve “et kvindemenneske” til at gøre rent.

For snavs kan blive for meget, og rengøring er arbejde af den slags, som andre mennesker kun bemærker, når man undlader at gøre det.

Men Stevns Kommune har et effektivt rengøringskorps, der i den grad kan gøre tante Sofie kunsten efter, og 48-årige Charlotte Hansen er en af korpsets 48 ansatte, som gør rent i kommunens godt 120 ejendomme.

Test din viden om klude

Lad os begynde med at teste paratviden om rengøring:

“Hvor mange klude bruger Charlotte på en arbejdsdag?”. Svaret kommer senere i artiklen.

For det er noget af et udstyrsstykke, der skal til, når f.eks. Sundheds- og frivillighedscentret skal skinne og dufte. På Charlottes vogn findes over 20 forskellige slags redskaber, flasker og tilbehør; og dertil en gulvvaskemaskine, der må kræve mellemstort kørekort.

En pænt brugt, flere sider lang manual med farvekoder og rumfordelingskort med numre viser beregninger over tid per areal og krav om, hvilke opgaver der skal løses. F.eks. ti punkter med anvisninger om rengøring af spejle, dørgreb, udluftning osv. til en trappe på 12 m2.

Knald på liggehønen

Hvis man følger Charlottes arbejdsskema en mandag, så er det op med hønsene, som hun ikke har, selv om hun betegner nogle dage med, at der kan “være knald på liggehønen”.

Først køkkenet, hvor der vaskes gulve, bord, skabe med mere. Så er det træningshallen, der skal have samme tur foruden støvsugning, og så skal diverse maskiner tørres af. Derefter er det mødelokalerne og så Værestedet. Det hele skal være færdigt inden 9:30, hvor huset fyldes af ansatte og borgere.

– Jeg kan selv planlægge dagen, det giver mig en frihed, som jeg har det godt med, forklarer Charlotte, der skal i gang med mange små tekøkkener, tømme affald, gøre indgangen flot, og senere skal Frivillighedscentret have en omgang.

Det er det bedste arbejde

Charlotte er en landbopige. Opvokset på en gård ved Bjæverskov. 13 tønder hobbylandbrug, som hun har overtaget efter forældrene, som også havde et mindre trykkeri, hvor Charlotte blev udlært som kontorassistent.

Hun arbejdede flere år på Frydenholm, der sælger økologiske fødevarer. Så hun har den praktiske erfaring til at kunne sige:

– Det er det bedste arbejde, jeg har haft; om jobbet som rengøringsassistent.

– I starten var det lidt akavet at fortælle, at jeg gjorde rent, men jeg møder en bevidsthed og en taknemmelighed for det, vi laver, siger Charlotte, der har lagt flere kurser bag sig, og som nu er “praktiklærer” for en tre måneders-praktikant i jobtræning.

Og så kan hun lide fællesskabet, som hun bl.a. møder på gruppemøderne, hvor de taler proces, får demonstreret rengøringsartikler, taler om ergonomiske værktøjer og løfteteknik. Charlotte vipper med arbejdsskoene, som er speciallavet til at gå på hårdt gulv.

Charlotte startede med at svinge “kaninørerne”, som hun kalder mopperne, på Boelstofteskolen og siden Strøbyskolen. De sidste par år har det tidligere rådhus i Hårlev været hendes base, selv om hun også under ferie eller ved sygdom kan give en hånd med på plejecentret Dalen.

Det handler om hygiejne

Den faste arbejdsplan afholder ikke en selvstændigt tænkende person som Charlotte fra at øge arbejdsindsatsen, som glade, energiske og tilfredse mennesker ofte gør.

– Jeg har mine egne “projekter” med at komme bag en radiator, finde en væg, der ser gusten ud med fingeraftryk alle vegne, griner Charlotte og løfter første den ene hånd, derefter den anden:

– Der er det, jeg skal, og så det, jeg finder på.

Og hun har et godt fagligt blik for detaljerne. I SFO’en husker hun, hvordan fibre fra tøj skulle fjernes hver dag, for hvis hygiejnen faldt, så voksede risikoen for sygdomme. Derfor er hun også hooked på hovedrengøringen, hvor man kommer bag skabe og ind i krogene.

Men der skal også bestilles rengøringsartikler, der skal påfyldes den desinficerende gel, være rigeligt med toiletpapir, gulvvaskemaskinen skal tørre og rengøres, for “det, som kommer ind, skal også ud”.

Og svaret er: der bruges …

Og hjemme er det blevet det samme. “Erhvervsskade”, kalder Charlotte det. Og så var der det med rengøringskludene: mindst 50 om dagen bruger hun:

– Vaskemaskinen kører konstant, siger hun, for det hører også med til jobbet.

Oh, Sandy, oh, oh, Sandy!

Men der er også plads til fritid, der bruges på hesteopdræt. “Sandy” hedder hendes yndlingshest, som hun selv tog imod, og som gør Charlotte blød om hjertet og giver vand i øjenkrogen.

Den skal rides, strigles, passes, og stalden holdes ren, om end på anden vis end på jobbet.

Der findes en vandrehistorie om direktøren, der kom ind i et lokale, hvor der gik en rengøringshjælp. Han kiggede sig om og sagde: “Nå, der er ingen her,” og gik igen.

Sådan tænker Charlottes chef, Jesper Boesen, ikke. Hans tilsyn er mindre kontrol. Det er anerkendelse, lyder det, når han forklarer om målsystemet med score fra 1 til 5, hvor fem giver ros.

Charlottes indsats må være tæt på en dobbelt-up.

sky

Fakta:

Til rengøringskorpset er der afsat et budget på 12,9 mio. kr. i 2017.

Tidligere artikler i serien:

Skriv en kommentar