(Last Updated On: 3. oktober 2017)

Motiv fra Stevns? Corner-maleren Merete Hansen udstiller på Kulturloftet. (Plakat)

Store Heddinge: Kulturloftet fortsætter med at jubilæumsudstille lokale kunstnere. Denne gang er det den kendte Cornerkunstner Merete Hansen, der får lov til at hænge sine værker op i udstillingslokalet på 1. sal over Stevns bibliotek på Kirketorvet 2 i Store Heddinge.

Elev af de største

Udstillingen med Merete Hansen åbnes med fernisering lørdag den 7. oktober kl. 11, og så har den ellers åben i bibliotekets åbningstid indtil den 3. november i år.

Det er 12 år siden at Kulturloftet sidst har udstillet Merete Hansen. Så der er en masse spændende »nye« arbejder at se.

Merete Hansen debuterede i 1958 på Kunstnernes efterårsudstilling, samme år hun blev optaget som elev på Kunstakademiet, hvor hun gik i fem år med lærere som Niels Lergård, Søren Hjorth Nielsen og Egill Jacobsen.

Kraft, farver og kubisme

I 1993 blev hun medlem af den eksklusive Corner-kunstnergruppe, og hun har også været en aktiv organisator bag Cornerudstillingerne.

Merete Hansens malerier er farvekraftige og dynamiske. Motiverne er fortrinsvis opstillinger og figurbilleder, malet tungt og kraftfuldt med en stram kubistisk præget opbygning af billedfladen.

Men kom selv og se.

sky

 

Skriv en kommentar