(Last Updated On: 10. oktober 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I  uge 41 besøgte vi Østsjællands Beredsskab.

Kommunen er også Lars

Der er noget med blå blink og brandfolk. Det er ofte en drengedrøm, der måske er animeret af børnebøger som “Brandmand Sam”. I dag er der også flere og flere piger, der ser sig selv med hjelm i et redningskøretøj. Men dette portræt handler om en godt 190 cm høj mand, der begyndte sin erhvervskarriere et helt andet sted end i redningstjenesten.

Som far, så søn

Geografisk drejer det sig om Østsjællands Beredskab, som er et fælleskommunalt interessentselskab bestående af Stevns, Køge, Greve, Solrød, Roskilde, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Det er styret af en beredskabskommission med borgmestre, repræsentanter fra politikredse og en repræsentant for de frivillige brandmænd.

Og manden er Lars Robétjé, der sidder i toppen af hierarkiet som beredskabsdirektør, men sådan har det ikke altid været.

Lars på 48 år er fra Amager og uddannet smed. Men farmand var Falckredder, så den sociale arv var stærkere end forhammer og ambolt.

I slutfirserne var det værnepligt, forsyningstjenesten og store lastbiler, og dermed var kursen lagt. Retur fra Farum Kaserne var første stop Falckredder i 1993, videre som supervisor i Falck og dernæst ambulanceinstruktør i Roskilde Brandvæsen, også med på det første hold af paramedicinere i 2004. Siden 2015 beredskabsdirektør med ansvar for at sikre det fælleskommunale beredskabs sammenhængskraft, internt som eksternt.

Beredskabsdirektøren kører naturligvis i en rød bil, og han har stadig dragt og bukserne uden over støvlerne parat i bagagerummet, hvis…

– Det administrative udgør 98 procent, fortæller Lars og tilføjer med et smil:

– Resten er praksis. Jeg er med ude ved større ting som klimakatastrofer og større brande.

Standby døgnet rundt

Lars er til rådighed 24 timer i døgnet, ligesom sin stab, og hans armerede mobil med påskriften “Chefvagt” giver lyde fra sig uafbrudt.

Der er i snit syv udrykninger per dag på Østsjælland. Alene på Stevns var der i 2016 108 ture med blå blink. Der er stationer i Hårlev og i Store Heddinge med henholdsvis 18 og 22 deltidsansatte brandfolk.

De skal bo i en radius af fem minutters udrykningsvarsel. Det vil sige, at de skal være fremme på stationen og sidde omklædte i vognen inden for fem minutter.

Så det er i bogstavelig forstand med støvler, der står parate i bukserne. Og de skal kunne mere end det.

– Vi opererer med 80 forskellige scenarier, forklarer Lars og uddyber:

– Det kan være alt fra ildebrand, biluheld til drukneulykker. Det handler om det rigtige mandskab og den rigtige bil med det rigtige udstyr.

Og der er nok at vælge mellem: autosprøjter, stigevogne, vandtankvogne, slangetendere, indsatsledervogne og både. Og så udstyret, der varierer fra stiger til økser og skæreudstyr, ventilationsudstyr, projektører, slanger, åndedrætsværn og generelle værktøjer. Der er også kommet mobile dataterminaler, videokameraer og meget andet teknologisk grej til.

Fysiske og psykiske krav

Det samfundsnyttige arbejde er altså mere end sirener og horn.

Lars kan fortælle om fejlalarmer, om brandtekniske undersøgelser, personeftersøgninger, om at styre skadesteder, om de fysiske og psykiske krav til brandfolkene, om deres uddannelse, om koordineringen af treenigheden: politi, brandfolk og det præhospitale, der sørger for transport af patienter.

– Vi har en kultur, der er meget social, nærmest som en familie, siger Lars og fortsætter:

– De deltidsansatte får løn, når de kører og for de obligatoriske 12 årlige øvelser. Mange tror, at det er en mandeverden, men heldigvis er der større og større interesse fra kvinder.

Men uanset antallet af kvinder og mænd er udrykningstjenesten en speciel arbejdsplads, og Lars erkender, at familien ofte betaler prisen for jobbets akutte karakter.

Hvis der f.eks. skal trækkes vod sidst i december, er det goodbye jul.

At hjælpe mennesker i nød

Lars’ fritidsliv? Løb og styrketræning. En hundehvalp. Noget standarddans med fruen. Musikfestivaler, fra metalbandet Volbeat i Parken til Opera Hedeland med madkurv.

Men hvorfor redningsmand 24-7 frem for smed 7-15?

– Når mennesker står i deres yderste kriser, så kan man hjælpe dem i deres absolut sværeste tid. Når de ikke ved, hvad de skal gøre, så finder jeg og mine kolleger en løsning, der hjælper, siger Lars.

Med den slutreplik er det trygt at vide, at det er Lars og hans kolleger, der findes i den anden ende af 112.

sky

Fakta

I 2017 skal Stevns kommune betale i alt 5.749.000 kr. til Østsjællands Beredskab, og i 2018 udgør budgettet i alt 5.887.000 kr.

Skriv en kommentar