(Last Updated On: 3. november 2017)

Af: Anette Mortensen, borgmesterkandidat for Venstre

39 af landets 98 kommuner har allerede givet forældre mulighed for selv at vælge, og jeg mener, at det er på tide, at Stevns Kommune gør det samme.

I Dagtilbudsloven har der siden 2002 været en mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan give forældre økonomisk tilskud til at passe eget barn i en afgrænset periode.

Jeg mener, at forældre selv skal have råderet over tilskuddet og dermed selv havde frihed til at vælge, hvordan barnet skal passes i de første år. Så længe man får tilskud til at få sine børn passet, så bør det også være forældrene selv, der beslutter, hvordan tilskuddet bruges bedst muligt.

Lad os give det frie valg tilbage til familierne, så det bliver så fleksibelt som muligt at være børnefamilie.

Spørgsmålene til en sådan ordning er naturligvis mange, men svaret er ganske kort: Ja, ordningen er naturligvis reguleret af loven på området, så ingen børn starter i skole uden de fornødne færdigheder, og nej, det er ikke en væsentlig dyrere ordning for kommunen.

Når ca. 40 procent af landets kommuner kan, så kan Stevns også – men er der politisk vilje til det?

Skriv en kommentar