(Last Updated On: 7. maj 2018)

Stevns’ tidligere borgmester, Mogens Haugaard Nielsen, fylder 60 år den 9. maj

Lund: Sådan kan det siges. Kort og godt. Hvis Mogens Haugaard havde været én blandt mange.
Men det er han ikke. Som de fleste har han en interessant historie bag sig, og så har han lige det ekstra, som er anledningen til læsestof om en særlig mand fra Stevns.

Syv generationer

Allerede når man kommer til Haugaarden uden for den idylliske landsby Lund, sker det. Fornemmelsen af noget særligt.

Og som viser sig ved, at det er en efterkommer af syv slægtled på den fædrene side, som bestyrer slægtsgården.

– Min far overtog gården i 1960-61, og mine bedsteforældre flyttede ind i et “aftægtshus”, som vi byggede til dem, fortæller Mogens Haugaard, der samtalen igennem bruger begrebet “vi” som et fælles pronomen for familiehistoriens samhørighed. Og den kan Mogens Haugaard.

Overtro og særlinge

Han kan fortælle om, da Lund, som en af de sidste byer i Danmark, først flyttede gårde ud i 1863.

Overalt i Europa, hvor der tidligere var jordfællesskab, indgik udskiftning af landbrugsjorden som et centralt led i landboreformer, der gennemgribende forandrede de gamle samfund. Også på Stevns. Også for familien Haugaard.

– Man trak lod, og det blev betragtet som en nitte, hvis man skulle flytte ud på marken. Det, man frygtede, var både nisser og trolde, og at børn, som voksede op “derude”, godt kunne blive nogle særlinge. Det er jeg måske, siger han og griner, uden at vide at “særlig” har en positiv betydning i dette fødselsdagsportræt.

Kvægdrift er livskvalitet

Derfor er Deres udsendte nysgerrig på, hvad Mogens Haugaard lavede, før han blev borgmester for Venstre, siden brød med partiet og stiftede lokallisten Nyt Stevns, der for mange overraskede ved at komme ind i kommunalbestyrelsen med to mandater, hvoraf Mogens Haugaard i dag sidder på det ene.

– Allerede da jeg var dreng, var jeg interesseret i at have med dyr at gøre, fortæller han, som i 1976 startede på Lyngby Landbrugsskole, tog driftslederuddannelsen. Fik det grønne bevis og var et år i Jylland, i Rødding, før han overtog en gård i Lyderslev med svineavl. 40 tønder land, som blev til 150 tønder, da han overtog slægtsgården i 1991.

– Vi har altid mellem 60 og 80 dyr, oplyser Mogens Haugaard om det herefordkvæg, som han kalder en blanding af forretning og hobby.

– Men det er også livskvalitet, understreger han.

Politik i blodet

Det med kvalitet er et æresmærke for kvægbonden, politikeren og kulturmennesket Mogens Haugaard.

Han er mere bidt af dyrehold end af en gal traktor og har forpagtet sin jord ud. Kvæget fik en ny stald for nogle år siden, og han passer selv driften.

– Louise laver foderplaner og sådan noget, det er hun god til, siger han om sin kone, som han blev gift med i 2015. Tilsammen har de fem drenge fra tidligere ægteskaber.

Det politiske går helt tilbage til farfaren, der var formand for Køge Slagteri, sad i Dansk Arbejdsgiverforening og var sognerådsformand i Boestofte. Faren var ikke politiker, men formand for Østsjællands Andel. Og så er der kulturen.

Musik i sjælen

Den hænger på væggene, står på gulvet, lever i både nye møbler og arvestykker. Udsynet fra de smukke, lyse stuer til klinten er et kunstværk i sig selv. Og midt på gulvet står en Yamaha B trompet.

– Jeg har spillet i 25 år, kan lidt noder, men spiller mest efter gehør. Mors familie var musikalsk, min morfar spillede violin til fester, fortæller trompetisten Mogens, der selv spiller op til sølv- og guldbryllupper sammen med vennen og saxofonisten Morten Dreyer.

Trompeten er også god at have, når man bor som kommunens sidste skanse mod Faxe.

Førsteholdsspilleren

Mogens Haugaard har også en fortid som fodboldspiller på Herfølges førstehold tilbage i 1979-82, hvor han var midtbanespiller, og bl.a. har mandsopdækket den senere landsholdsspiller Jan Heintze.

Under sin militærtjeneste i flyvevåbenet i Sigerslev blev han udtaget til hærens landshold og vandt over Norge. Triumfen fra dengang lyser stadig i øjenkrogen.

Var han midtbanespiller på fodboldholdet, er han angriberen i det politiske liv.

Hård politisk kamp

Og vi kommer ikke udenom at tale om de politiske kampe. Opgøret med Venstre var smertefuldt, al den stund at det var et farvel til familiepartiet, som både Mogens Haugaards farfar og far var medlemmer af.

– Det var voldsomt at bryde med sit parti. Relationer til enkeltpersoner, familie, som bliver kappet, fra at være et venskab til næsten at være det modsatte. Det er faktisk forfærdeligt. Det kunne bare ikke være anderledes. Jeg var så involveret i kommunens udvikling, sad som borgmester, og jeg kunne ikke bare slippe det ansvar, som jeg havde påtaget mig, lyder det fra politikeren Haugaard, der blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, har siddet som formand i adskillige udvalg og som nu sender en fanfare af tak til sin kone, de partimedlemmer, som støttede ham, og sit nye politiske bagland.

Fremgang for Stevns

Han fremhæver, at det i hans borgmesterperiode lykkedes at få Vejdirektoratet til at arbejde med en statsvej til Stevns og også, med mange dygtige folks indsats, at få Stevns Klint på Unescos Verdensarvsliste.

Sportsmanden i ham nævner desuden Ironman-konkurrencen i Rødvig; så han mener, at der er kommet vækst i og til kommunen, samt at det er glædeligt, at Stevns er indgået i Visit Sydsjælland-Møns turistsamarbejde.

– Det har selvfølgelig givet debat, om vi har solgt vores turistattraktioner. Men det, at vi er med, har løftet vores turistmarkedsføring op på et højere niveau, end vi selv ville have kunnet, fastslår han.

Kultur og bestyrelse

En af de aktuelle politiske tjanser, som han er glad for, er bestyrelsesposten i Copenhagen Phil, hele Sjællands symfoniorkester.

– Det er dejligt at spille musik, man kommer ind i en anden verden, og det gør én i godt humør. Derfor er det trist, at Copenhagen Phil er blevet beskåret rigtigt meget af staten, og mit job består i at hjælpe dem med at skaffe kommunalt samarbejde. Det er et klenodie af et symfoniorkester, som vi skal passe på. De spillede jo i Hårlevhallen for nylig, og de kommer ud som både symfoniorkester, trioer og kvartetter, lyder de høje, rosende toner fra fundraisertrompetisten, der i øvrigt holder sig til Yahama-mærket, også når det gælder hans tocylindret motorcykel.

Reception den 11. maj

Mogens Haugaard er et åbent menneske med et venligt sindelag, og der er ikke den store betænkningstid, når han opfordres til at give et nummer på hornet.

Han tager straks fat i det højest klingende messingblæseinstrument, som har eksisteret lige siden middelalderen, fingrene masserer ventilerne, og frem kommer Mozarts “Kom maj, du søde milde”, som en humoristisk hentydning til den reception, som Mogens Haugaard indbyder til den 11. maj kl. 12:30 med fadøl og pølsevogn, kaffe og kage på slægtsgården.

Et trut i hornet

Mon ikke også barnebarnet Theodor på ét år dukker op. Han har fået sin farfars udtjente trompet at spille på, og man ser de to virkeliggøre the father of blues, William Christopher Handys, ord: “Livet er som en trompet. Hvis du ikke putter noget ind i den, kommer der ikke noget ud af den.”

Mogens Haugaard har givet sit hidtidige liv al den kraft og embrouchure, som han kan. Han har givet mange mærkesager sin personlige signatur.
Mon ikke han får en fanfare retur på sin 60-års dag.
Tra tra tra tra, og så det lange!

sky

Mogens Haugaard står med begge ben i hver sin familietradition, den politiske og landbruget. Her er fødselslaren med sit herefordkvæg.
(Foto: Klaus Slavensky)

 

Skriv en kommentar