(Last Updated On: 3. november 2015)

Af: Arne Kjeldsmark, Torøvej, Hårlev

Christian Bille Larsen i Lyderslev har et særdeles velargumenteret læserbrev Læserbreve-735x415i Dagbladet den 3. november, hvor han foreslår en folkeafstemning om hal i Rødvig og klintens nye besøgscenter sendt til folkeafstemning, sammen med afstemningen den 3. december.

Begge dele er der jo ret så delte meninger om i den samlede kommunalbestyrelse, og netop derfor, da det drejer sig om mange penge, i mange år frem, synes også jeg, at det rigtigste, og det mest demokratiske vil være, at I afholder en afstemning. Så får i den rette fornemmelse af borgernes ønsker og vilje til begge projekter.

Halbyggeri i Rødvig – er måske ikke det mest påtrængende projekt for kommunen som helhed,

men det vil en folkeafstemning vise. Men Verdensarv – Stevns Klint ved Højerup – med en kirke hængende helt ud over klintekanten, hvor koret er faldet ned. Det er det turisterne kommer for at se. Derfor er det mest rigtige og helt naturlige, at Besøgscenteret med museum for og om disse fænomener placeres i Højerup. Herfra kan turisterne så henvises til besøg i Boesdal, hvor man kunne placere en kiosk og en toiletbygning, for stedet er jo ganske velegnet til andre formål, bl.a. andet de stevnske kirkers store fælles Pinsegudstjeneste, men også til koncerter og andre udendørsaktiviteter. Men hjertet i det hele – det er og bliver Højerup.

Kære Borgmester Mogens Haugaard vil du ikke mene, når du skal være helt ærlig, at det mest

demokratiske vil være, at lade kommunens borgere afgøre det ved en folkeafstemning? Du vil nok svare, at det kan ikke nås den 3. december. Det er nu nok mere et spørgsmål om viljen til, at det bliver iværksat.                                                          

Skriv en kommentar