(Last Updated On: 4. januar 2019)

Store Heddinge: Billedkunstneren Christina Præstgaard har været her før, så det er dels et gensyn med Stevns, og Stevns’ kunstinteresseredes gensyn med en kunstner, som er stærk, ekspressiv og kraftfuld i sit udtryk.

Starter 12. januar

Præstgaards udstilling starter med en fernisering lørdag den 12. januar kl. 11, i galleriet på 1. sal over Stevns bibliotek på Kirketorvet 2 i Store Heddinge.

Alle er velkomne, og udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid indtil den 2. februar.

Se med øret, lyt med øjet

Christina Præstgaard blev født i Berlin, Tyskland i 1935, voksede op i Finland, og er nu bosat i Danmark med atelier på Løgfabrikken i Varpelev.

Hun er uddannet fra Konstfackskolan og Högre konstindustriella Skolan i Stockholm, og har arbejdet i mange år som chefdesigner i Sverige og Danmark.
Kunstneren favner både maleri, keramiker og design, og så har hun mottoet: Se med begge ører, lyt med begge øjne.

Derfor er det nok ikke underligt, at Kunstavisen i 2009 roste hendes udstilling med dette skudsmål: »En opdagelsesrejse er det at studere disse malerier«

Værker med evighed

Christina Præstgaard siger selv om sine billeder:

»Lyset er der, farver omgiver os. Mine billeder indeholder både lys og skygge. Uden lyset intet dyb, uden skygge ingen form. Udgangspunktet er farven,- altid farven.”

Formanden for Kulturloftet, Hans Jørgen Lund Jensen, finder også sagn og myter, oldtid og evighed i hendes skildringer.

– Næsten eventyrlig på en måde, der leder tanken hen på Chagall eller på en moderne udgave af Jens Søndergård, slutter han.

sky

 

Skriv en kommentar