(Last Updated On: 2. februar 2018)

Store Heddinge: Ældre Sagen Store Heddinges sommertur er i år fra den 5. til 9. juni og går til Gotland i Sverige, med blandt andet traktortogkørsel i en elgpark, domkirke- og kirkebesøg, museumsbesøg og byvandring på turprogrammet.

– Der er kun få pladser tilbage på Gotlandsturen. Det er herligt at arrangere ture, når tilmeldingerne kommer så hurtigt. Der er intet så godt som mund-til-mund-metoden, siger Hanne Olsen, der står for femdagesture og endagsture for Ældre Sagen.

– De ældre er dog også blevet rigtig gode til at gå på nettet på vores hjemmeside og se vores tilbud, fortæller hun.

Udover turen til Gotland, er der endagstur til Rungsted og Karen Blixen museet torsdag den 17. maj. I august går turen til København med bl.a. rundvisning i Holmens kirke.

– Ældre, som gerne vil lidt ud, men ikke magter det selv, kan trygt tage med, for der er altid en hjælpende hånd på turene, lover Hanne Olsen, som også er den man skal kontakte, hvis man gerne vil melde sig til en af de populære ture.

Hanne Olsen kan træffes på telefon 23460412 eller e-mail hanne1601@hotmail.com.
rmh

 

Skriv en kommentar