(Last Updated On: 16. maj 2019)

Miljø- og Fødevareklagenævnet består af en formand, to landsdommere fra hhv. øst og vest samt fire lægmedlemmer. (Fotos: Rikke Michael Hansen)

Deltagelsen var stor, da Miljø- og Fødevareklagenævnet afholdt offentlig møde på Stevns Naturcenter forud for deres afgørelse om, hvorvidt Stevns Klint skal fredes. De forskellige holdninger til en fredning eller ej blev fremlagt for nævnet

Mandehoved: Mange var mødt op på Stevns Naturcenter, da Miljø- og Fødevareklagenævnet mandag eftermiddag i sidste uge havde indkaldt til offentligt møde i forbindelse med deres behandling af sagen om fredning af Stevns Klint.
Forud for mødet havde nævnet søndag og mandag været på besigtigelsestur langs Stevns Klint.

Fredning giver sikkerhed

Birgitte Ingrisch fra Danmarks Naturfredningsforening. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Nævnets fungerende formand, Thomas Steensen, gav indledningsvist ordet til sagsrejserne, som er henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Stevns Kommune.

Første indlæg var således fra DN’s fredningsleder Birgitte Ingrisch:

– En fredning vil én gang for alle få sikret et ubrudt stiforløb, der har de seneste år været småtrusler om lukning af dele af stiforløbet, sagde fredningslederen.

Hun argumenterede videre, at der i alt er syv steder i Danmark, som er udnævnt til Unesco Verdensarv, og at Stevns Klint er det eneste af de syv steder, som ikke er enten fredet eller ejet af kommunen.

Desuden fremhævede Birgitte Ingrisch vigtigheden af at fremme et kalkoverdrev, som er en truet naturtype, der kun findes få steder. Det skal en ønsket 25 meter udyrket bræmme fra klintekanten og ind i land være med til at sikre.

Dernæst fik udvalgsformand for Plan, Miljø og Teknik, Flemming Petersen (V). Også han fremhævede, at en fredning er en god og rigtig måde at sikre området, der er noget helt særligt.

– Hvis stien bliver fredet, er det nævnet, der skal afgøre eventuelle lokale tvister. Falder fredningen, går Trampestien en usikker fremtid i møde, sagde han.

Frivillig aftale fungerer

Lodsejer og talsmand for Lodsejerforeningen, Frank Elmer. (Foto: Rikke Michael Hansen)

I løbet af de to besigtigelsesdage talte nævnet med flere af de 52 lodsejere på deres tur langs klinten. Størstedelen af lodsejerne er imod en fredning, og ønsker istedet at bevare den frivillige aftale, der for år tilbage blev indgået mellem lodsejerne og Stevns Kommune.

På mødet var en stor del af lodsejerne repræsenteret ved Frank Elmer, der præsenterede sig som lodsejerforeningens talsmand, på nær to af lodsejerne.
Stiforløbet går nogle steder ind i land eller ned på stranden, fremfor at gå langs klintekanten.

– Stiforløbet er varieret, vi synes ikke, at det skal være på klintekanten hele vejen, forklarede han og fortsatte:

– Trampestien er baseret på en frivillig aftale, den har altid været ubrudt og folk har kunne gå der, det har fungeret fint, argumenterede han for at fortsætte den frivillige aftale frem for at frede Stevns Klint.

Han forudså derimod store problemer, såfremt en fredning bliver besluttet, med adskillige erstatningskrav mod Stevns Kommune og ophævelse af Trampestiens frivillige forløb til følge.

– Kommer der en fredning, vil der ikke længere være en trampesti, og tro mig, så mister vi også verdensarven, understregede Frank Elmer.

En senere kommentar fra udvalgsformand Flemming Petersen gav dog ikke samme indtryk af et uproblematisk og godt samarbejde, hvorfor han endnu engang understregede fordelen ved en fredning, som vil give mere sikkerhed end en frivillig aftale.

Lodsejer Kirsten Jakobsen. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Landbrugsjord vs. kalkoverdrev

Bræmmen på 25 meter udyrket jord, der skal blive til et udyrket kalkoverdrev, blev også kommenteret. Blandt andet af lodsejer Kirsten Jakobsen, der fortalte om sine egne erfaringer med usprøjtet og ugødet jord gennem de seneste 20 år.

– Et næringsfattigt kalkoverdrev kan simpelt hen ikke lade sig gøre, for vi har fed lerjord, der er god at dyrke. Det er typisk for DN, at de vil have noget natur, som man ikke kan få, istedet for det, som er her i forvejen, sagde hun, og henviste til et stykke langs klinten med fredskov, hvor der gror blå anemoner.

– Stevns kommune er ikke en naturperle, til gengæld har vi god landbrugsjord, bakkede Frank Elmer op i et senere indlæg.

Lillebitte bidrag til naturen

Lodsejer Jane Christoffersen. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Det er dog ikke alle lodsejere, der er imod en fredning – ej heller er der enighed om, hvorvidt et kalkoverdrev hører til langs klinten.

Lodsejer Jane Christoffersen er en varm fortaler for såvel fredning som en naturbræmme på 25 meter:

– Fredning er den eneste og vigtigste måde at sikre området. Biodiversiteten er i krise, og det er altafgørende, at vi gør plads til naturen. En 25 meter bræmme er et lillebitte bidrag, som vi kan give til biodiversitet. Vi gør det med glæde, og vi ville være glade, hvis det var mere, sagde hun.

– Vi kom til Stevns for 50 år siden, og dengang var der kalkoverdrev. Hvorfor er der ikke længere et kalkoverdrev?, spurgte hun og svarede selv, at det skyldes landbruget ændrede sprøjte- og gødningsmetoder.

Også lodsejer Jan Petersen er for en fredning:

– Det vil være et godt bidrag til naturen på Stevns, der som bekendt ligger i den tunge ende, når det gælder udbredelsen af natur. Og det er noget sludder, at man ikke kan skabe et kalkoverdrev. Planterne står ude på klinten og venter, sagde han.

Den private ejendomsret

Lodsejerforeningen var også repræsenteret ved foreningens advokat, Håkun Djurhuus, der indledte sit indlæg med at beskrive en fredning som værende det kraftigste indgreb i den private ejendomsret.

– I 2004 ville man ikke frede, da der forelå en frivillig aftale. Normal praksis er, at følge tidligere afgørelser – medmindre der er kommet afgørende ændringer. Det har jeg ikke oplevet i dette tilfælde. Hvorfor gennemføre noget med tvang, noget som har fungeret godt frivilligt?, spurgte han.

Formanden for Selskabet Højeruplund – der netop har overtaget museumsgrunden i Højerup – Jens Carl Jørgensen, var også mødt op for at fortælle, at selskabet går ind for en fredning. Også geolog i Østsjællands Museum, Jesper Milan, talte for en fredning.

Desuden var flere foreninger mødt op for at tilkendegive deres holdning til en fredning, heriblandt Anita Pedersen på vegne af Botanisk Forening og Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening, der begger er for en fredning, af hensyn til sjældne planter, markfirben og ynglende vandrefalke.

Mange var mødt op i naturcentret. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Ventetid

Flere af indlægsholderne fik lejlighed til at komme med opfølgende kommentarer, blandt andet Birgitte Ingrisch, som fik den afsluttende bemærkning, hvor hun blandt andet kommenterede på, hvorvidt der er sket ændringer siden sidste fredningssag:

– Jo, det er en ny sag i forhold til 2004, fordi klinten nu er blevet verdensarv. Også ønsket om en dyrkningsfri naturbræmme er helt nyt. Stigende turisme stiller krav om et bedre og bredere stiforløb, sagde hun.

Efter de mange indlæg afsluttede den fungerende formand mødet med at oplyse om det videre forløb.

– Nævnet påbegynder nu votering af sagen, og der vil tidligst foreligge en afgørelse om tre måneder, sagde Thomas Steensen.
rmh

Skriv en kommentar