(Last Updated On: 5. januar 2018)

Nytorv:  Knapt er den traditionelle skihopkonkurrence i det prestigefyldte Garmisch-Partenkirchen overståpet, før Borger- og Handelstandsforeningen i Store Heddinge skruer op for et fælles udsalg, der får en gedigen snestorm til at ligne tøsne.

Der bydes på »det hele for det halve«, så det dobbelte kunne være nok, og købelystne kunder kan slalom’me sig fra butik til butik.

Når løjperne er klaret og langrendet overstået, så serveres der øl, pølse og alpemusik på Nytorv.

Her er rejst et telt, der får Toblerones Matterhorn-bjerg i de Schweiziske Alper til at blegne.

Man kan også freestyle eller jibbinge mellem Pandekagevognen, Ølvognen eller Kok med Kul På, der alle tager sig pænt af de sultne og tørstige.

Endelig vil Horisonten lade en DJ sørge for alpemusik i afterski-genren, som kan piste selveste legenden DJ Ötzi’s Anton Aus Tirol ud af banen.

Kort sagt: Afterski Party i Stevns hovedstad fredag den 12. januar fra kl. 17-22.

 

Skriv en kommentar