(Last Updated On: 12. februar 2019)

Biblioteket sørger for masser af gamle blade og bøger, hvor man kan finde motiver til sit badge, men tag også gerne eget motiv med. Det skal bare holde sig inden for en diameter på 4 centimeter for at det kan ses på badget. (Foto: Stevns Bibliotekerne)

Stevns: Børnebibliotekarerne Lene og Ziska har sammensat nogle forskellige – og gratis – aktiviteter i vinterferien for børn i alle aldre.

På Store Heddinge Bibliotek kan man tirsdag den 19. februar mellem kl. 13 og 15 lave sit eget badge. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op.

Og på alle tre biblioteker kan man lave sin egen fastelavnsmaske: om mandagen den 18. februar fra kl. 14 til 16 er det på Hårlev Bibliotek, onsdag den 20. februar mellem kl. 13.30 og 15.30 på biblioteket i Store Heddinge og lørdag den 23. februar fra kl. 10 til 13 på Strøby Egede Bibliotek. Ej her er tilmelding nødvendig, man kan bare møde op.

Endelig er der højtlæsning af Lars Daneskovs bog ”Tro, håb og gorgonzola”. Det er på Hårlev Bibliotek tirsdag den 19. februar fra kl. 11 til cirka 12.30. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest dagen før inden kl. 16.

Biblioteket oplyser, at højtlæsningen bedste egner sig til børn i alderen 6 til 10 år.

På stevnsbib.dk og på Stevns Bibliotekernes facebook-side kan man læse mere om vinterferieaktiviteterne under ”Begivenheder”.

Skriv en kommentar