(Last Updated On: 22. november 2017)

Klokken 2:30 i nat fik Stevns et nyt borgmesterpar.  Borgmester blev Anette Mortensen fra Venstre,
og Varly Jensen fra Dansk Folkeparti blev viceborgmester

Stevns: Mange timers hårde forhandlinger førte til, at blå blok vandt borgmesterstolen i Stevns Kommune.

DF blev tungen på vægtskålen

I lang tid så det ud til at blive rød blok og Dansk Folkeparti, som fandt sammen, men da de personlige stemmer var optalt, valgte DF at lave forlig med Venstre, Konservative og Nyt Stevns med tilsammen 10 stemmer.
Tilbage stod Socialdemokratiet, de radikale og Enhedslisten med ni stemmer.

Inviterer til bredt samarbejde

Varly Jensen fra DF erkender, at hvis han var gået sammen med rød blok, så havde der været et flertal på 11:
– Da jeg så, hvem som blev valgt, blev jeg overbevist om, at der ville være et mere stabilt samarbejde med den borgerlige blok. Men jeg håber, at alle partier fremover kan samarbejde og skabe ro i kommunen, sagde Stevns nye viceborgmester på valgnatten.

De personlige stemmetal
Det var DF’s vurdring af de personlige stemmetal, som kostede Socialdemokratiet muligheden for at få borgmesterposten, selvom S’s spidskandidat fik 1.179 personalige stemmer, kun overgået af Venstres Anette Mortensen, som fik 1.184. Den afgående borgmester, Mogens Haugaard Nielsen, kom på en tredjeplads med 850 petrsonlige stemmer, og dernæst fulgte den konservative spidskandidat Mikkel Lundemann Rasmussen med 547, og endelig de radikales borgmesterkandidat, Line Krogh Lay, som fik 454 personlige stemmer.
Enhedslistens Gitte Christensen fik det laveste stemmetal 52, og blev valgt på trods af, at liste Ø’s Sejer Folke overgik hende med 121 personlige stemmer. Men Enhedslisten opstillede med såkaldt partiliste, hvorfor  listestemmerne bruges til  udvælgelsen af kandidater ved hjælp af  fordelingstallet.

Mandatfordelingen

Socialdemokratiet fik 6 mandater, Venstre fik 4, Nyt Stevns, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative fik hver 2 mandater, og Radikale fik 1 mandat.

sky

Skriv en kommentar