(Last Updated On: 24. maj 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 21 besøgte vi social- og sundhedshjælperen.

Kommunen er også Camilla

Forfatteren Martin Andersen Nexø sagde engang: En mor kan tage sig af otte unger, men har man nogensinde hørt, at otte unger kan tage vare på en mor? Nexø skrev indigneret om Ditte Menneskebarn i 1917, hvor social hjælp var almisser. Siden kom socialreformen i 1933, der indførte et rettighedsprincip som en af grundstenene i opbyggelsen af velfærdsstaten. I dag er det en selvfølge, at svage medborgere får hjælp af det offentlige. I dag ved vi, at vi alle kan få behov for bistand. Og ifølge FOA er der ca. 40.000 social- og sundhedshjælpere fordelt på landets regioner og kommuner.

En af disse hverdagens helte er 39-årige SOSU-hjælper Camilla Wandall. Camilla og hendes kolleger er kendte ansigter i mange borgeres hjem. De yder pleje og omsorg, rådgiver om kost og ergonomi, hjælper borgeren med at søge mere eller anden hjælp via visitationen, hvis dette er nødvendigt.

Rehab er nøgleordet

– Før arbejdede vi mere kompenserende, i dag inddrager vi borgerne og er rehabiliterende, forklarer Camillas chef, Tine Gylling, leder af hjemmeplejen på Stevns.

– Det handler om hverdagsrehabilitering, når vi støtter ældre fra hjemmehjælp til selvhjælp, fortæller Camilla, mens vi er på vej på hjemmebesøg. Hun ser journalistens panderynken og tilføjer:

– Det er klart, at ikke alle kan blive i stand til at klare sig selv, men vi kan på mange måder hjælpe med at øge livskvaliteten hos borgere med nedsat funktionsevne.

Snart får vi syn for sagn. Camilla har seks “faste borgere”, som hun besøger. Hun starter tidligt, så allerede ved 11-tiden har hun nået syv-otte besøg. Nu gælder det en ældre kvinde i Hårlev.

Rollator. Dårligt bentøj: støttestrømper. Tågesyn grundet grøn stær: øjendråber. Vejrtrækningsproblemer: inhalationsmaske. Camilla klarer det hele samtidig med der udveksles muntre bemærkninger om familie, vejr og vind og dagens program.

“Kan du ikke ryste min dyne?” Der rystes! “Kan du ikke også sætte ovnen på tre minutter?” No problem! Så er den klar til at varme hveder.

Henne på Sundhedscentret venter triageringsmødet med, blandt andre, sygeplejersker. Det er en metode, som personalet bruger til at inddele i risikogrupper, som sikrer, at borgerne får den rette faglige støtte. Derudover afholdes et ugentligt rehabiliteringsmøde om berørte borgere, hvor blandt andet fysioterapeuter eller andre faggrupper kan deltage, så borgerne får den bedst mulige hjælp. Ifølge Socialstyrelsen lider op mod 80.000 mennesker af demens, så udfordringerne er mangesidede.

Bag smilet ligger alvoren

Nogle opgaver er generelle, hvor andre er udvidet og specifikt. “Det er dejligt at kunne bidrage til en god dag. Give et positivt input”, kommer det fra Camilla, da vi forlader den ældre dame. Det så ud til at lykkes ganske godt. Det korte besøg, den lille samtale udstrålede god tid og var båret af smittende tillid.

Camilla er dygtig, rutineret, professionel. 10 års erfaring. Men spørger man, hvordan det er at se borgere blive dårligere, tage afsked med mennesker, som man har fulgt i flere år, så bliver øjnene blanke. Man kommer tæt på skæbner. Familiefotos på hylden bliver levende, når man kan følge et liv baglæns. Men den professionelle distance skal opretholdes.

Også fysisk hårdt? Jo, Camilla når at tage 10.000 skridt per dag og 5-10 kilometer på cykel. Hun er nemlig ansat med egen cykel. Og så er hun praktikvejleder gennem de sidste seks år.

Det er spændende at sikre, at eleverne opfylder vores mål, så de kan bestå praktikken, og da der hele tiden kommer ny viden, giver dette mig mulighed for at følge godt med og læse op på f.eks blodpropper, så jeg kan vejlede eleverne. Nogle er blevet kolleger. Det gælder jo om at gøre dem så gode, at vi selv vil ansætte dem, griner Camilla.

1. januar 2017 blev social- og sundhedshjælper en selvstændig uddannelse. Det er også et selvstændigt arbejde, fuld af krævende arbejdssituationer, som kan være fysisk og psykisk belastende, men ifølge Camilla også være meget givende. Arbejdsdagen med Camilla viser, at det er meget mere end hjælp til personlig pleje, såsom toiletbesøg.

Kan man så ryste oplevelserne af sig, som at ryste en ældre kvindes dyne? Det er ikke spændende at se nogle borgere blive dårligere, erkender Camilla. Men privatlivet skal også passes. Teenagedrenge. Og så deler hun interessen for løb med husbonden Michael. Lidt research viser diplom fra Sydkystløbet: Kvartmaraton i 2015. Halvmaraton i 2016. Tid: 2:06:13, hastighed: 5:58.9 per kilometer. Det giver energi til nye hjemmebesøg. Jo, Martin A, der findes dem, som også kan tage sig af andre. Heldigvis.
sky

Fakta om hjemmehjælpen

  • Stevns Kommunes udgifter i 2017 til integreret døgnpleje udgør ca. 136 millioner kr.
  • Stevns Kommune har 338 personer ansat i døgnplejen, hvilket svarer til 279 fuldtidsstillinger.
  • Ud over SOSU’er er det blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio-/ergoterapeuter.

Kilde: Stevns Kommune

 

Tidligere artikler i serien:

Skriv en kommentar