(Last Updated On: 9. marts 2018)

Lysforurening over Danmark ligner et kunstværk, men satellitfotoets mørkere blå områder viser også, at Stevns er ideelt for stjernekiggere.

Mandehoved: Fredag den 16. til søndag den 18. Marts er der astrotræf 2018 på Stevns.

Foredrag og teleskoper

Det er arrangeret af Astronomisk Forening for Køge Bugt og Astronomisk Selskab.

Naturcentret, bliver basen for programmet, der bl.a. vil bestå af observationer, foredrag om f.eks. gravitationsbølger og astrofotografering.

Natrurcentret ligger helt ude på kanten af den højeste del af Stevns Klint med flot udsigt over Øresund.

– Vi bruger selvfølgelig også teleskoperne om dagen, forklarer Jørgen Albertsen fra Astronomisk Forening for Køge Bugt, og tilføjer:

– Solen er stadig aktiv med solpletter og flares, som kan studeres sikkert gennem solfiltre og H-alfa filtre. Når vi ikke har gang i teleskoperne, er der mulighed for at høre spændende foredrag af amatørastronomer på Naturcenteret, og lørdag skal vi på guidet tur i Koldkrigsmuseet alias Stevnsfortet. I Københavns omegn, kan man knap nok se Mælkevejen, men på Stevns står den meget flot, derfor er vi vilde med Stevns, slutter han.

Tre dage med universet

Både børn og voksne er velkomne til at komme på besøg på Stevns Naturcenter, og kigge med i teleskoperne og høre foredragene.

Har man selv en kikkert, eller tænker på at købe en, kan man få gode råd og vejledning.

Arrangementet starter fredag den 16. marts kl. 17 og slutter søndag den 18. marts kl. 14.

Hvis vejret mod forventning ikke er til observation, vil der undervejs være kortere oplæg ved deltagerne på træffet, som ved tilmelding har tilbudt dette.
Man kan tilmelde sig til Jørgen Albertsen, Astronomisk Forening for Køge Bugt, mobil 22 53 11 35

sky

 

Skriv en kommentar