(Last Updated On: 30. november 2018)

I disse tider hvor globalt samarbejde, integration og samhørighed på trods af tro, sex og race er nøgleord i de store ting, vi hører om i dagligdagen, vil jeg komme med en lille klumme om massiv medarbejderflugt fra Nordstevns Pastorat.

I små samfund hvor kirke og religion er med til at samle folk og menighed, ser man også splid og fight.

Jeg vil fortælle en lille klumme om et samfund af tre små sogne, ikke klovne, som har bevæget sig ud i en problematik, hvor man stiller medarbejdere og arbejdsgivere i en problemstilling, hovedsageligt pga. manglende erfaring og kompetence, om ledelse og samarbejde.

De tre små grise, tre små menigheder, blev sammensat uden at moder gris var til stede og oplærte alle de små sådanne, så de vidste hvordan de skulle gebærde sig ude i den store verden.

Præsten eller præsterne har deres at skulle have sagt; graveren og graverne har deres ting at skulle have sagt; organisten og organisterne har deres ting at skulle have sagt, og desuden er der alle de, som er kirkesangere og koret.

Det hele skal gå op i en helhed og en integration og samarbejde på et meget intimt plan, hvor alle skal have noget at sige og indrette sig efter den ældste gris – vi er alle lige, der er bare nogen, der er mere lige end andre. I det lille samfund kan alt så gå galt, og ingen lytter til den gamle gris.

Organisten stopper; ny organist stopper også, og dennes vikar stopper også. Kirkesanger og korleder stopper, alt sammen kan være på grund af manglende integration og samarbejde med den gamle gris. Ligeledes må koret undvære den vante støtte og søge tryghed ved en ny so.

Vi må nu håbe og blive i vores tro, at graverne ikke vil gå i andres grave og forlade deres bro.

Dette blot en lille klumme om det, der sker i vores lille gemme. Håber at dette kan blive til en lille krumme, som ende på denne klumme.

Med venlig hilsen

Flemming Jensen
Krænkerupvej 46a

4200 Slagelse

 

Skriv en kommentar