(Last Updated On: 10. november 2017)

Prisen blev overrakt af Signe Kongebro, partner og leder af afdelingen for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects. (Foto: Jesper Minor)

Stevns: En ny facade- og vægmaling med navnet »Ren« fra den stevnske kalkvirksomhed Kalk A/S har netop vundet prisen »Det bæredygtige element«.

Med Ren har Kalk A/S lanceret en maling helt fri for plast, som er designet til at kunne indgå i naturens kredsløb. Hovedingrediensen er kalk, der stammer fra naturen, og malingen kan efter brug føres direkte tilbage til naturen. Ren malingerne er fri for biocider, konserveringsmidler som MI og MIC, flygtige organiske forbindelse, tungmetaller, blødgørere og andre toksiske komponenter.

– Det er helt unikt med en maling uden flygtige organiske forbindelser og med så god diffusionsåbenhed, fortæller Rasmus Jørgensen, direktør for Kalk A/S.

Han forklarer, at malingen ikke afgiver nogen skadelige emissioner og samtidig lader bygningerne ånde.

Prisen blev overrakt til Rasmus Jørgensen på messen Building Green i Forum.

Ren er desuden Cradle 2 Cradle-certificeret på guldniveau.
rmh

 

Skriv en kommentar