Hvornår:
15. november 2017 kl. 19:30
2017-11-15T19:30:00+01:00
2017-11-15T19:45:00+01:00
Hvor:
Mødestedet Snurretoppen
Algade 32
4660 Store Heddinge
Danmark
Pris:
Fra kr. 60.- til 250.-
Kontakt:
(Last Updated On: 22. august 2017)

Udspring

Skattesagens Helte

Dybdeborende musikalsk komedie om skat, spin og sladder.
– Spektakulær skandale på scenen

Se trailer her

Ina-Miriam Rosenbaum og Off Off/Produktion præsenterer en nyskreven musikalsk komedie om skat, spin og sladder.

Med musik, humor og satire huserer Skattesagens Helte i krydsfeltet mellem dybdeborende journalistik og scenekunst. I et mix af musik, dokumentarisme, satire, dramatiserede scener,diskussion og dialog med publikum piller tre skuespillere og to musikere sagen om Helle Thorning og hendes mands skatteforhold fra hinanden – en sag, der resulterede i nedsættelsen af den såkaldte Skattesagskommission.

På scenen står Ina-Miriam Rosenbaum og to unge virtuose skuespillere Andreas Jebro og Søren Bang Jensen, som sammen med et live orkester i et underholdende og satirisk show filtrer hændelser fra hinanden i en af de mest spektakulære politiske skandaler i nyere tid; skattesagen mod Helle Thorning og hendes mand Stephen Kinnock, en sag der for altid ændrede de demokratiske spilleregler.

Skattesagens Helte er skrevet af Kristian Halken i samarbejde med Ina-Miriam Rosenbaum med sange af Jens Korse fra den legendariske satiregruppe ’Selvsving’ på baggrund af journalist Marie Louise Toksvigs bog “Skat, Spin og Sladder.

Skattesagens Helte er første forestilling i PROJEKT GLEMMEBOGEN.

Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Søren Bang Jensen, Andreas Jebro
Orkester: Anders Birk, Michael Andersen
Dramatiker, forfatter: Kristian Halken
Sange: Jens Korse, satiregruppen ’Selvsving’
Instruktør: Anne Zacho Søgaard
Scenograf: David Gehrt
Komponister: Anders Birk, Michael Andersen m.fl.
Konsulent: Marie Louise Toksvig
Design: Hjerming.dk

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Off Off/Produktion

Skriv en kommentar