(Last Updated On: 28. december 2017)

Bent Møller fyldte 70 i år, men det forhindrer ikke den aktive forretningsmand i at gribe sækkevognen og deltage i flytningen af hans omfattende møbelbutik.
(Foto: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Huset Bent Møller får en ny, stor møbelforretning på Nytorv 5 i Store Heddinge. Butikken kommer til at ligge i den tidligere Nordeabygning, hvor Stevns Lokal Radio også holder til.

Arbejder i døgndrift

Møllers tidligere møbelforretning i Rengegade modtog i december et pludselig opsigelsesvarsel, og Bent Møller fik få dage til at fjerne hele butikken.

Ikke den bedste timing for en travl julehandelsmand.

Mellem jul og nytår gik den driftige forretningsmand i gang. Fandt et nyt lokale, påbegyndte nedpakning og mens de fleste andre slappede af efter nytårsfesten, tog Bent Møller arbejdshandskerne på, og deltog i flytningen af flere vognlæs sofaer, stole, borde, senge og alt hvad et hjem har brug for.

Åbner i januar 2018

Den nye møbelbutik forventes at åbne i januar.

– Jeg kan ikke sætte dato på lige nu, men vi regner med at få flere nye varer, oplyser Bent Møller, mens han bakser med en sækkevogn. Når flytteriet er overstået, skal der findes mere personale, så Stevns nye strøgbutik er parat til at yde kunderne den sædvanlige Møller-service.

sky

 

Skriv en kommentar