(Last Updated On: 6. juli 2018)

26 børn – 3 millioner bier

Rita From Bak Fuglsang (tv) og Magnus Heinrich Markmand var begge på bi-skole i Stolpehuse. (Foto: Klaus Slavensky)

Stolpehuse: Summen af børn og bier. 26 grader og ligeså mange børn havde valgt at deltage i “Aktiv Sommer”-arrangementet: Biavler for en dag.

Arrangeret af Østsjællands Biavlerforening.

Laver sin egen honning

Instruktøren Laurits Pedersen fortæller om bifamilier og dronninger. Han åbner for bistaderne og en sværm af bier drøner rundt om de videbegærlige børn, som ikke viser nogen tegn på frygt.

De er også pakket godt ind i beskyttelsesdragter og net.

– Jeg vil godt lære noget om bier, siger otte-årige Rita From Bak Fuglsang, og tilføjer:

– Ikke for at blive biavler, men fordi jeg godt vil lære at lave honning.

Magnus Heinrich Markmand, også otte år, har prøvet at lave sin egen honning før, fordi hans far har en bistade i en skov.

– Jeg har lavet lys af bivoks, fortæller han, og så har han slynget honning.

Eventyr og bi-kurser

Formanden for biavlerforeningen Ole Ejlersen står i spidsen for arrangementet.

– Vi har biskole-kurser for alle året rundt. Mange deltager i et kursus, og så får de en bifamilie med hjem, og så kan eventyret begynde, siger han.

Den 2. juli var eventyret forbeholdt børnene, som også lærte at lave birammer med voks.

– Vi har også tilbud til skolerne, når Ole Ejlersen lige at sige, før han skal servere pandekager, med honning, til børnene, som også får et glas selvslynget honning med hjem efter en dag sammen med over tre millioner bier, for der er mellem 60-70.000 bier i hvert stade, som der er 50 stykker af i biavlerforeningen.

sky

Ole Ejlersen og andre frivillige lærer børnene i at være biavler for en dag. (Foto: Klaus Slavensky)

 

Skriv en kommentar