(Last Updated On: 6. december 2018)

Store Heddinge: Kl. 05.35 torsdag den 6. december fik politiet en henvendelse fra en bekymret kvinde, som havde bemærket en personbil ligge på taget ved Skovvejen tæt på Seinhuusvej. Hun kunne også oplyse, at havariblinket var tændt, og at der ingen personer var i bilen.

Politiet kontaktede efterfølgende bilens ejer, en 52-årig kvinde fra Store Heddinge, som heldigvis kunne oplyse, at hun var sluppet uskadt fra ulykken, og at et bugseringsfirma var på vej for at bjærge hendes personbil.

Politiet foretog sig herefter ikke yderligere i sagen.

Skriv en kommentar