(Last Updated On: 13. maj 2019)

Gjorslev Gods: Fredag formiddag den 10. maj modtog vagtcentralen i Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en patruljevogn, som kl. 11.20 havde forsøgt at standse en personbil.

Istedet for at standse, valgte føreren af bilen at køre ind på en mark ved Gjorslev Gods. Flere patruljer blev kaldt til stedet for at hjælpe med at få standset bilen, hvis nummerplader viste sig at være stjålne.

Flugtbilen standsede først, da den påkørte en af patruljebilerne. Bag rattet sad en 20-årig mand og på passagersædet en 18-årig kvinde.

Såvel den 20-årige som den 18-årige, der begge var fra Vordingborg, blev anholdt, og politiet foretag en ransagning af bilen.

Der blev fundet kokain i bilen, hvorfor føreren blev kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve.

Når politiet får resultatet af blodprøven, vil begge personer i bilen høre nærmere.

Skriv en kommentar