(Last Updated On: 31. august 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 35 besøgte vi psykologen.

Kommunen er også Bente

“Psykologi er utåleligt,” sagde forfatteren Franz Kafka, som måske ville have haft gavn af den.

“Psykologien er sjælens naturvidenskab,” sagde hans kollega Hans Lohberger. De to udsagn dækker meget godt vores opfattelser, alias fordomme, om psykologer. Sådan har det måske været siden Aristoteles’ dage, da han og andre gamle drenge berørte det beslægtede fag, filosofien.

Psykologi er studiet af menneskets tænkning, følelser og handlinger over for andre individer, grupper og organisationer, forklarer et opslag fra Københavns Universitet, hvor denne artikels hovedperson er psykologuddannet fra, og som indførte studiet i 1886.

Mange tænker først på Freud, når psykologi nævnes, men det var faktisk professor Wilhelm Wundt, der oprettede det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, da berømte Sigmund var sølle 23 år. Freud har til gengæld æren af samtaleterapi og psykoanalyse med fokus på personlighedens opdeling i det ubevidste, jeget og overjeget.

Hvis man samler alle disse jeg’er under et, så har man f.eks. Bente Scharmanski, der nok kunne pille en sådan uvidenskabelig karakteristik fra hinanden. Hun har da også arbejdet 10 år i Stevns Kommune, først i PPR og siden som psykolog i kommunens modtageteam, som hjælper børn og unge med problemer. Modtageteamet består af socialrådgivere, psykologer og familieterapeuter og blev oprettet for to et halvt år siden.

– Vores kontakter til børn og unge sker ofte på basis af underretninger fra lærere, forældre eller børnene selv, forklarer Bente og uddyber sin funktion:

– Jeg laver en beskrivelse af situationen og vurderer, hvordan de hjælpes bedst muligt. Vi kalder det screening, og så visiterer vi til den rigtige behandling.

Bente bygger sit arbejde på den viden, teknikker og erfaring, som hun har erhvervet siden kandidatuddannelsen som cand.psych. i 2006.

– Jeg har naturligvis et professionelt blik på sammenhænge og danner et overblik og kan trække tråde fra flere observationer. Alle mennesker har en særlig historie, som man skal arbejde ud fra.

Teamet arbejder ud fra flere hundrede underretninger om året af og fra børn fra 0 til 18 år.

Der er somme tider brug for akut indgriben, f.eks. ved overgreb på børn. Her skal der vurderes en gang i døgnet, for selv om man, som Bente, har en solid erfaring, er der “altid et lille gran af usikkerhed, når det handler om mennesker”, som Bente udtrykker det, med en ærlighed, som kun dygtige fagfolk vil erkende.

– Hvis et barn står med blå mærker og græder, så smider vi alt, vi har i hænderne og agerer, men overvejer også, hvor skånsomt vi kan gribe ind i forhold til både børn og forældre. Skal vi handle inden for 24 timer? Eller vente? Ved vold og overgreb kan vi ifølge loven samtale med børnene, uden at forældrene ved det.

Arbejdsdagen starter med telefontid mellem 8:30 og 10, og alle kan ringe. Et af de problemfelter, som Bente møder, er skilsmisser, som ofte kan være hårde for børnene. De kommer i loyalitetskonflikter, og der er mange svære skilsmisser, hvor konfliktniveauet er højt, som Bente udtrykker det.

Men kommunen har gode erfaringer med foregribende terapiforløb og får positive tilbagemeldinger fra forældre.

– “Små børn, små problemer; store børn, store…”, den køber Bente ikke umiddelbart. Smiler høfligt:

– Najj. Hvis vi opdager et problem tidligt, så kan vi måske forebygge, så det ikke vokser, og dermed afhjælpe de større i at udvikle sig negativt.

Den realistiske psykolog ser positive muligheder i at arbejde i en lille kommune, hvor adgangen til hjælp er nem, og kommunikationskanalerne korte.

Bente har en fortid som omsorgsmedarbejder med mennesker med autisme i Herlev, og hun skrev speciale om mobning på arbejdspladsen. Men det er de individuelle samtaleforløb, gerne med teenagere, som engagerer hende mest; ambitionerne er store inden for det terapeutiske, og hendes praktiske viden om unge, der er i klemme i misbrug eller selvskadende, er åbenlys.

– Det kan naturligvis være hårde sager, men det er et privilegie at opleve, når mennesker åbner op, og man kan give dem en professionel og respektfuld hjælp. Så må der godt være lidt gråd indimellem, smiler Bente, der også har været frivillig på Livslinien for selvmordstruede.

Hun er også børnesagkyndig dommer i retskreds øst og finder tvangsfjernelsessager meget hårde, fordi de ikke er uden omkostninger for nogen af parterne.

Fritiden er helliget kæreste og femårig datter, og så ejerforeningens bestyrelsesarbejde. Men lidt teater på de eksperimenterede scener er der heldigvis også tid til.

På jobbet teatereksperimenteres der ikke. Hvis livets scene er for skrå for de børn og unge, som Bente møder, så er hun den professionelle “suffløse”, der får dem helskindet gennem hverdagens drama.

Fakta:

  • Der er tilknyttet ca. 4,5 årsværk i modtagefunktionen.
  • Blandt de 4,5 årsværk udføres dog også arbejdsopgaver, som ikke direkte har med modtagefunktionen at gøre, men som understøtter børnefaglige undersøgelser og PPR.
  • I 2017 er der ca. tre årsværk, to socialrådgivere og en psykolog, der benyttes til selve modtagefunktionens kerneopgaver, hvilket svarer til en årlig udgift på ca. 1,5 mio. kr.

Tidligere artikler i serien:

 

Skriv en kommentar