(Last Updated On: 21. maj 2015)

Busskilt 1Strøby Egede, Valløby og St. Tårnby får formentlig flere busafgange

STRØBY: På tirsdag den 26. maj er der borgermøde i Strøbyhallen. Mødet har særlig fokus på forbedringer af den offentlige trafik i den nordlige del af kommunen.

Plan- og Teknikudvalget i Stevns Kommune har udarbejdet et oplæg, hvor der er en del forbedringer i busdriften særligt for borgerne på Nordstevns, hvor der ikke er adgang til toget; det er målet at sikre busser hver halve time i Strøby og Strøby Egede på hverdage i dagtimerne og hver time om aftenen og i weekenden. Hårlev og Strøby forbindes med en ringlinje og betjeningen af Valløby og Store Tårnby mod Køge forbedres.

Skolebuskørslen indarbejdes i busplanen og forslaget vil give forbedringer af busbetjeningen med flere busruter, flere afgange fra tidlig morgen til sen aften.

Mødet begynder kl. 19 til kl. 21.30.

Skriv en kommentar