(Last Updated On: 20. april 2015)

Haarlev_skilt

HÅRLEV: Expladan Recycling og Stevns Kommune går sammen om at holde borgermøde, hvor borgerne får mulighed for at kommentere på udkastet til den nye miljøgodkendelse for virksomheden.

Onsdag den 29. april kl. 16.30 inviterer Stevns Kommune og plastvirksomheden Expladan Recycling til borgermøde, der bliver holdt i virksomhedens  lokaler på Industrivej 22 i Hårlev.

Anledningen er, at Stevns Kommune er klar med udkastet til en ny miljøgodkendelse.

Udkastet skærper miljøkravene til virksomheden blandt andet med nye krav til, hvordan de håndterer plastmateriale.

’Vi håber, at rigtig mange vil møde op og give os deres meninger og input til udkastet, der indeholder nogle væsentlige ændringer, som vi vil gennemgå på mødet ’, fortæller Berith Burkandt, der er leder i Natur og Miljø i Stevns Kommune.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til natmil@stevns.dk senest mandag den 27. april.

Skriv en kommentar