(Last Updated On: 14. april 2014)

Af Mogens Haugaard
Borgmester

Stevns kommune har i mange år arbejdet på en ny vej til forbedring af infrastrukturen for kommunens borgere.

Der har været, og er stadig forskellige linieføringer i spil.

Alle er enige om, at en linieføring så nordligt som muligt er at foretrække, idet den flytter flest biler væk fra flaskehalsen ved Køge. Der er for nuværende ingen afklaring på en løsning, men jeg har aftalt med borgmester Flemming Christensen i Køge, at vi snarest sætter os sammen og leder efter en løsning , der er spiselig for begge parter.

Det er klart, at en ny vej vil involvere forskellige parter uanset hvor den kommer til at ligge. Men uanset hvad vil en ny vejføring ind i Stevns kommune udvikle vores kommune.

Jeg kan love, at når vi forhåbentligt nærmer os en enighed,vil alle implicerede blive hørt , og der vil blive stor borgerindragelse.

Og som svar til Palle Maag: Når den sidste skitserede linieføring er vist, er det såmænd en åbenhed fra vores side, hvor de reaktioner, der kommer afledt af det, naturligvis er noget vi både lytter til, og naturligvis tager med i de fremadrettede forhandlinger.

Skriv en kommentar