(Last Updated On: 12. november 2018)

Ny benchmarkingmodel for kommunernes indsats overfor ledige giver Stevns to placeringer i bunden, en plads som nr. 86 og en enkelt femteplads blandt landets 98 kommuner

Udvalgsformand Mikkel Lundemann Rasmussen. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Stevns: Beskæftigelsesministeriet har netop lanceret et nyt måleredskab, som skal vise, hvor gode kommunerne er til at få borgere væk fra dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge.

Her opstilles en rangliste over alle tre ydelser samt en liste for hver af de tre ydelser. Der er tale om en såkaldt benchmarkinganalyse

Stevns på sidstepladsen

Og resultaterne for Stevns er overvejende nedslående: Ud af alle landets 98 kommuner ligger Stevns samlet set på sidstepladsen.

Som det fremgår af tabellen, var der i Stevns Kommune i 2017 1.130 borgere på offentlig forsørgelse indenfor områderne kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.

Ministeriets forventede måltal for Stevns var 970 borgere, altså 160 flere ledige inden for de tre nævnte kategorier, end forventet.

Jobcentret i Stevns Kommune er i forhold til en tilsvarende undersøgelse året før røget 12 pladser ned fra plads nr. 86 i 2016.

Opgørelsen viser også, at Stevns Kommune i 2017 kunne have sparet 11,4 millioner kroner på offentlige ydelser indenfor de tre områder.

Ser man specifikt på de tre områder opnår Stevns Kommune endnu en bundplacering på kontanthjælpsområdet, mens placeringen er nummer 87 på dagpengeområdet og nummer 5 på sygedagpengeområdet.

Flere tiltag er sat i gang

– Det skal naturligvis tages alvorligt, at Stevns fortsat ligger i bunden af denne benchmarkingundersøgelse – særligt på dagpenge og kontanthjælp. Hvad angår sygedagpenge kommer vi i top fem, siger formand for udvalget Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme (AET), Mikkel Lundemann Rasmussen (K).

Tallene beskriver situationen i 2017. Mikkel Lundemann Rasmussen fik det politiske ansvar ved årsskiftet, og han hæfter sig ved, at der siden nytår er sket flere tiltag:

– Vi ved, at det er virkeligheden, der virker – altså indsatsen skal ske ude på virksomhederne.

Der er derfor øget fokus på denne indsats. Udvalgsformanden nævner desuden, at man for at øge det politiske fokus har flyttet beskæftigelsesområdet fra Økonomiudvalget til AET, og at organisationen er blevet tilpasset med ændrede kompetencer og tilførsel af et årsværk til ungeområdet i 2018.

Til spørgsmålet ’Hvad vil I gøre fremadrettet?’, er svaret fra Mikkel Lundemann Rasmussen:

– Vi vil naturligvis se på de kommuner, som gør det godt og lære af deres erfaringer. Vi vil have en tæt opfølgning, lære af de gode indsatser, vi har på sygedagspengeområdet og overføre det, der er muligt til de andre områder, se på antallet af sager pr. medarbejder og de resultater, der skabes, da vi ved, at der er en sammenhæng her.

Retvisende billede?

Modellen får kritik fra flere, heriblandt Mikkel Lundemann Rasmussen, som blandt andet hæfter sig ved, at kommunerne udelukkende bliver målt på deres indsats på dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Borgere på ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension medtages ikke.

– Dermed overser modellen, at ydelsestyperne er forbundne kar. Fejlen i modellen betyder eksempelvis, at en kommune får en bedre placering, hvis kommunen opgiver indsatsen for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere med komplekse problemer og tilkender førtidspension i stedet for at tilbyde en kvalificeret og tålmodig indsats, der fører til hel eller delvis selvforsørgelse, uddyber udvalgsformanden.
rmh

Læs også: Kommer kommunen under administration?

I tabellen nedenfor fremgår Stevns Kommunes placering på listen:

Hvordan de øvrige kommuner ligger placeret – se Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hvad betyder tallene?

De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente.

Nederst på ranglisten er derimod de kommuner, der klarer sig dårligst, og som har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.

  • Opgørelserne tager hensyn til blandt andet alder og uddannelse i de enkelte kommuner, så de kan sammenlignes.
  • Alle ranglister vil blive opdateret hvert halve år, så kommunerne løbende kan se, om de gør fremskridt.
  • Samtidig kan man se, hvilke kommuner der gør det godt, og som de mindre gode kommuner kan søge inspiration hos.
  • Måleredskabet medregner ikke alle typer af offentlig forsørgelse, heriblandt førtidspension, fleksjob mm.

Skriv en kommentar