(Last Updated On: 5. december 2018)

Store Heddinge: Lysmesteren, også kendt som Løjes El-Service, lukker ved årets udgang sin lampeforretning i Store Heddinge.

– Vi har overvejet det længe, men desværre må vi lukke butikken, fortæller Lasse Hansen, som også oplyser, at der grundet sygdom blandt butikspersonalet vil være reduceret åbningstid på torsdage kl. 9-17:30 og  fredage fra kl. 9-18.

Til gengæld vil der være 30 procent nedslag på alt i butikken med undtagelse af hvidevarer og små-el.

El-servicen fortsætter

Elektrikerafdelingen Løjes El-Service vil fortsætte som hidtil, fortæller Lasse Hansen.

Butikken vil efter 31. december blive brugt til showroom for elektrikerafdelingen, hvor man bl.a. kan se varmepumper, som Løjes El-Service leverer og opsætter.

(Foto: Klaus Slavensky)

Skriv en kommentar