feb
10
lør
Teater – Mørkebarnet, Erikstruphallen
feb 10 kl. 14:00

Mørkebarnet

Når det lyse barn bliver puttet, vækkes Mørkebarnets raseri.
– Poetisk gyser-opera for store og små

Der bor to piger i en dejlig have.
Den ene leger ensomt og forladt,
den anden kalder Far og Mor ”en gave”,
hun sover trygt hos dem, når det bli’r nat…

Forældre har altid 2 børn. Det siger starten på Cecilie Ekens mester-sonnet i hendes prisbelønnede bog Mørkebarnet.
Når det lyse barn bliver puttet i sin varme seng, må Mørkebarnet pænt blive udenfor i kulden. Hendes raseri fremmaner nattens dæmoner: hun vil ramme det lyse barn.
Med en kombination af lyrisk tekst og musikkens stærke medskabende kraft gennemlever en skuespiller, en sanger og en musiker det medrivende drama om at indse og acceptere, at vi – store som små – er sammensat af både lyse og mørke sider.

Peter Bruun skrev musikken og han er, om nogen, mand for at skrive opera til børn og unge. Han ved, at en vis melodiøsitet må være til stede og at den fremadskridende dramatik må holdes i gang. Som han siger, “arierne må ligge i korte, mundrette bidder af max et minuts varighed…!”

Både komponist Peter Bruun og sanger Ingeborg Fangel Mo er lokale. Peter Bruun er organist i Endeslev Kirke og Ingeborg Fangel Mo er netop flyttet til den nye bebyggelse ’Permatopia’ syd for Karise

Pressen skrev:
”De to piger gynger i haven, og alt ånder tilsyneladende fred og idyl. Knapharmonikaen spiller enkelt til en lystig sang, lige indtil den lyse af de to fortæller den mørke, at mor og far kun elsker hende. De kommer op at slås og kommer til at slå guldfisken i dammen ihjel. Mor og far dukker op og irettesætter den lyse – og tilføjer, at de kun vil have hende. Ikke den mørke pige. For hun findes vist kun som en følelse i den lyse. Og så vælter det ellers ud med skyggefuld melankoli hos den lyse, da hun bliver puttet og lyset slukket.
Forældre skal drøne af sted og se Musikteatret SAUMs forestilling med deres børn i hånden, og de kan roligt forberede sig på bagefter at skulle tale en del ikke helt ukompliceret indhold igennem med ungerne og deres eventuelle medopdrager.
Til gengæld byder ”Mørkebarnet” på to knivskarpe pointer. En til børn og en til voksne. Børnene lærer, at det er okay, at de har negative tanker og følelser om død og ødelæggelse en gang imellem. Og forældrene skal huske også at fortælle dem det, når de skælder dem ud. For børn kan få det rigtig skidt af at være alene med følelsen af at være forkert skruet sammen i knolden.
Mørkebarnets livtag med anerkendende pædagogik og børns natur kan lyde fodformet på overfladen, men det fungerer fint dramatisk. ”
Henrik Friis, Politikken

”Det er en fortættet forestilling, der er kommet ud af at omsætte Cecilie Ekens berømte billedbog fra 2007 til teater. Fortættet i den forstand, at hele historien udspilles i et sortladent univers, hvor en stor gynge og et lille akvarium – historiens sø – er eneste rekvisitter. Men også fortættet, fordi den fortælles i et komprimeret sprog, som dels rimer, dels bruger mange voksne ord – og endelig fordi de siges og synges med en forbilledlig klarhed i udtrykket, der giver den ekstra tyngde. Og ja, der synges også. I Peter Bruuns raffinerede blanding af kunst Kurt Weill og moderne, let rytmisk opera af den skæbnesvangre slags, snart ren sang, snart en slags talesang, foldes den sorte historie ud i et temmelig voldsomt scenesprog. ” Henrik Lyding, Teateravisen.dk

Sanger: Ingeborg Fangel Mo
Skuespiller: Julie Riis
Accordionist: Frode Andersen
Instruktion: Leiv Arne Kjøllmoen
Manuskript: Jesper Bræstrup Karlsen
Forfatter: Cecilie Eken
Komponist: Peter Bruun
Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson
Kostumer: Betina Møller
Foto: Gruppe 38

Link til Musikteatret SAUM

feb
14
ons
Teater – Inden jeg fylder 67, Erikstruphallen
feb 14 kl. 19:30

Inden jeg fylder 67

Inden jeg fylder 67

Er det slut med kærtegn? Med indhold? Med mening?
Er livet slut når man runder 67?

”Jeg er ude på eventyr, forstår I – af romantisk art. Chokerende, ikke? En kvinde i min alder. Forstår I? Indtil for nylig har mit liv været så fyldt og indholdsrigt, som det kunne være. Jeg elsker at undervise, jeg var lærer i over fyrre år. Så gik jeg på pension!”
”Siden har jeg fyldt dagene – møder venner, tager til San Francisco, går på museum eller kunstgalleri. Men om aftenen – er jeg alene og vældig ensom. Og jeg har ikke kunnet få den tanke ud af mit hoved: – hvad nu hvis jeg allerede har fået de berøringer, knus, kærtegn, jeg nogensinde kommer til at få? Hvad nu hvis det var det? Mit liv er forbi, nu er det bare at vente på at klokken slår et par gange mere…”
Sådan starter Jane Prowse sin forestilling om Jane Juska – en attraktiv kvinde med stil.

Kirsten Lehfeldt, et fyrværkeri af kvindelig komik, tager os på en svimlende rundtur i de kvinders univers, der står ved indgangen til deres tredje alder. Med festlig saft og kraft fortæller hun os om sine erfaringer, både som uerfaren annonceskribent under ”Personlige” og om uopfyldte ønsker om nærhed, ømhed og fællesskab – efter man er blevet usynlig og gråhåret!

Hun får følgeskab af to Grand Old Men – Stig Hoffmeyer og Troels II Munk, som spiller de virile og kampklare tilbedere. Og selvfølgelig dukker en ung mand op! Benjamin Hasselflug får her sin lystspilsdebut! Som kvinden fra højre, fra en anden tidsalder, levendegør Patricia Schumann romanfiguren Margaret Mackenzie. Hun kommer med vise ord og nyttige råd, der hjælper Jane til at tage nye beslutninger.

Inden jeg fylder 67… Som en god håndbog ved opdagelsen af, at livet sgu snart rinder ud….

Medvirkende: Kirsten Lehfeldt, Stig Hoffmeyer, Troels II Munk, Patricia Schumann, Benjamin Hasselflug
Instruktør: Pia Rosenbaum
Scenografi: Maja Boberg & Anna Frederiksen
Lysdesign: Henrik Spangsbo
Manuskript: Jane Prowse
Foto: Erling Mølgaard

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Landsteatret

mar
16
fre
Teater – Edith Piaf, Harmonien
mar 16 kl. 19:30

Edith Piaf - fra gadesanger til legende

Edith Piaf

At synge for at føle sig i live.
Kærlighed, morfin og mirakler.

Edith Piaf indfinder sig på scenen i skuespilleren Uta Motzs skikkelse. Gennem små monologer, anekdoter og fortolkninger af hendes sange indfanges publikum – igen – af hendes charme og også af hendes smerte.
I musikforestillingen Fra gadesanger til Legende giver Uta Motz sammen med musikeren Anders Allentoft et indblik i den lille kvindes korte, men intense liv. Et udvalg af hendes sange er grundlaget for den dramaturgiske fortælling om et ensomt, søgende menneske, hvis skæbne spænder over succes, stjernestatus og fortvivlelse. Et menneske som hele sit liv længtes efter kærlighed og brugte sine evner som sanger til at føle sig i live.

Edith Piafs liv, med en fødsel under et lygtepæl, som hun selv beskriver det, tab af hendes eneste barn og flere trafikulykker, heroinmisbrug, sammenbrud på scenen og den utrættelige søgen efter den store kærlighed, er voldsomt og fyldt med dramatik. Forestillingen følger hendes historie, helt enkelt, i en næsten kronologisk rækkefølge.

Fortællingen, hvori også musikeren har en dramaturgisk afgørende rolle, kombinerer sangenes udadrettede appel til publikum med enkle, nedtonede spillescener. Lyden veksler mellem akustisk lyd og brugen af mikrofon og forstærker. Et uddrag af højdepunkter fra Piafs kunstneriske virke, beskriver hendes vej fra gadesanger til legende på det auditive plan. En enkel lyssætning understøtter sanselige billeder af Edith Piafs liv – som publikum glimtvis får indblik i.
Uta Motz og Anders Allentoft danner par privat. Virkelighedens ’forelskede par’ blandes med Edith Piafs længsler og skaber et sublimt billede på hendes klassikere ”La vie en rose” og ”L’Hymne à l’amour”.
Forestillingen er en lille perle, hvor de to medvirkendes kompetencer både som skuespillere og musikere kombineres i en musikalsk og episk helhed.

Forestillingen spilles i en caféopstilling.

Anmeldelser:
”Uta Motz tog med sin personlige fortolkning publikum med ud på en rejse til Edith Piaf’s univers og gjorde Frankrigs sangspurv levende på ny.” Helnæsposten

”Uta Motz og hendes mand Anders Allentoft holdt os alle i deres hule hånd. Non, je ne regrette rien. Sangene blev udført ekvilibristisk og musikken på både violin og guitar var formidabel.” Frederikssund Teaterforening

Medvirkende: Uta Motz og Anders Allentoft
Idé og manuskript: Uta Motz
Instruktionskonsulent: Catherine Poher
Foto: Knud Mortensen

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Thurø Musikteater

mar
17
lør
Teater – Spor, Erikstruphallen
mar 17 kl. 11:00 – 11:40

Spor

Spor

Da bedstefar var dreng, var månen glat. Han ville lave huller i den og sætte sig spor. Vi tager med!

Se trailer her

Dengang bedstefar var dreng, var månen helt glat og uden huller. Det har han selv sagt. En dag fik han lyst til at skyde til måls efter månen, men den var alt for langt væk. Stenene lavede kun huller og spor på jorden. Så han tog et par kæmpe gummistøvler på og drog ud i verden for at lave huller i månen og sætte sig spor.
Vi bliver taget med på rejsen. Der er sten, så vi alle kan lave huller undervejs. Og de spor vi sætter, leder videre gennem oplevelser på en hel lille eventyrrejse.

Læs anmeldelse i Teateravisen

Medvirkende: Anne Kurtzweil
Dramatikere: Thorkild Lindebjerg og Anne Kurtzweil
Iscenesættelse: Thorkild Lindebjerg
Scenograf: Johan Kjølkær
Musik: Ole Højer
Foto: Det Lille Verdens Teater

Link til Det Lille Verdens Teater

apr
11
ons
Teater – I Familien, Erikstruphallen
apr 11 kl. 19:30

I Familien

I familien

Familien er det vigtigste vi har. Derfor er de også provokerende

Se trailer her

I Familien er en overgearet generationskomedie. Der krydses klinger mellem kommanderende forældre der vil have kontrol med alt, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, som drømmer om ro, langrendsferier og julesang på et asylcenter.

Julen har englelyd, men for det ældre ægtepar Poul og Jette er højtiden præget af mislyd. Deres ønskejul er længder fra den socialbevidste datter, som ønsker en gavefri jul og karrieresønnens familie, der har en meterlang ønskeseddel med hvidriflet Royal Copenhagen, Transformers og dyre kuvertlagner. Udspændt mellem de to børns interesser og ikke mindst de elskede børnebørn, gør Poul og Jette deres bedste for at bevare overblikket og familieidyllen.

Generations-Clash
Familien er måske det vigtigste vi har. Måske derfor provokeres vi så meget. Vi tror, vi er ens, men i dagens hyper-accelererende samfund lever vi mere og mere forskelligt. I Familien portrætterer en forpustet projekt- og karrieregeneration og forældrene, det grå guld, med masser af friværdi og fritid. Poul og Jette vil gå langt for deres families ønsker, men det er som om generationskløfterne bliver dybere og dybere.

Pressen skrev:
”Med mundrette replikker skildrer Panduro en familie i tre generationer inklusiv svigerbørn, som vi alle kan genkende eller spejle os i. — Det er 130 minutters teater med en pæn portion humor og noget på hjerte omkring værdier og samværsformer.” Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende
”Man skulle næsten tro, at dramatikeren Anna Panduro har smuglyttet ved danskernes juledøre, og derfor griner vi genkendelsens varme latter nede på rækkerne hele vejen rundt.” Henrik Lyding, Jyllands-Posten
”I familien er en balanceret komedie om generationernes slagsmål og julen som hjertetilfældenes tid.” Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen
”Det er ikke bare en hylesjov generationsanalyse – den svier også lidt. I familien moraliserer ikke. Den opstiller bare situationer for os, så vi kan se dem tydeligere og uden farvede briller. Og man kan passende tage hele sin pukkelryggede familie med.” Lise Majgaard, Kristeligt Dagblad

Medvirkende: Ole Jakobsen, Vibeke Hastrup, Martin Geertz, Kirstine Hedrup, Kaja Kamuk, Daniel Bevensee
Tekst: Anna Panduro
Instruktion: Per Smedegaard
Scenografi: Siggi Oli Palmason
Lyd: Anton Bast
Lys: Steffen Ilfeldt
Foto: Montgomery/Creative ZOO

 

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Teatret Svalegangen