Politik tilbage til forsiden

Stevns: Skal jeg være bekymret? Stevns: Skal jeg være bekymret?(0)

Af Jørgen Gregersen,
Medlem af kommunalbestyrelsen for Stevnslisten

Læserbrev fra Jørgen Gregersen og svar fra borgmester Mogens Haugaard:

Hermed anden og sidste sommeragurk fra undertegnede i denne omgang.
Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret, men jeg er det i stigende grad. Jeg er det, fordi jeg oplever en udvikling, hvor den viden vi politikere skal have for at udføre vores arbejde, begrænses af en tilsyneladende politisk/administrativ censurering af hvilke oplysninger vi må få. Jeg har de seneste måneder oplevet det i et par tilfælde i Børneudvalgets arbejde.
I det første tilfælde bad jeg om, at måtte få indsigt i den rapport som eksterne konsulenter har lavet om Stevns kommunes Familieafdeling. Kommunen nægtede, at udlevere rapporten med den begrundelse, at den hører under Økonomiudvalget.
Når jeg ønsker at se den rapport, så skyldes det vi i Børneudvalget efter sommerferien skal have en debat om, hvordan vi kan styrke den tidlige indsats for de børn og unge som har brug for det. Her havde den eneste rigtige måde været, ud fra et helhedssyn, at inddrage både sundhedsafdelingen, institutionerne, skolerne og Familieafdelingen, men Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale og Konservative ønsker kun, at se isoleret på Familieafdelingen og da de udgør et flertal bliver det sådan.
Når vi så i Børneudvalget kun skal debattere den tidlige indsats indenfor Familieafdelingens område, så synes jeg det er bekymrende, at jeg som medlem af udvalget, ikke må se de eksterne vurderinger af området som allerede findes.
Det andet tilfælde af lukkethed drejer sig om en henvendelse, som ca. 30 medarbejdere fra en af vore folkeskoler har sendt til Stevns kommune. Et ønske om at måtte se indholdet af denne henvendelse er blevet afvist fra politisk/administrativ side.
Som medlem af Børneudvalget har jeg blandt andet det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Jeg vil meget gerne give politisk opbakning til folkeskolen og dennes ledelse, men jeg vil gerne give den på et oplyst grundlag så min opbakning ikke skal ske på baggrund af myter og tilfældige gisninger.
Jeg ved fra mine mange år som kommunalpolitiker, at verden sjældent er sort eller hvid. Jeg har oplevet ledere som i bedste fald kunne blive meget bedre, men jeg har også i skole- og institutionsverdenen oplevet ’kliker af gamle medarbejdere’, hvis eneste formål synes at være et stop af enhver udvikling. Blandt andet derfor kunne det være rart ikke, at få sorteret den information jeg får. Husk på vi er jo som politikere underlagt tavshedspligt, hvor det er nødvendigt.

Den enkelte borger i Stevns kommune skal kunne have en berettiget forventning om, at vi politikere styrer kommunen på en ordentlig og seriøs måde. Vi kan være enige eller uenige politisk, men det er bare lidt ærgerligt, hvis vi ikke er enige om, at det skal ske på et oplyst grundlag.

Derfor min bekymring…

Stevnsbladet har indhentet svar fra borgmester Mogens Haugaard til ovenstående læserbrev:
Kære Jørgen, Kommunens politikere skal naturligvis have det materiale, som de har behov for og som loven foreskriver. Reglerne bliver derfor præciseret på førstkommende Økonomiudvalgsmøde, så vi sikrer, at alle lovlige oplysninger fremadrettet kommer frem ligesom alle involverede vil få et fælles udgangspunkt for spørgsmålet.

Vallø Strand solgt for 21 mio. kroner Vallø Strand solgt for 21 mio. kroner(0)

Stevns Kommune har underskrevet en betinget
aftale om salg af genoptræningscenteret Vallø
Strand og de tilhørende 14 ældreboliger

Borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) og direktør for ”Projekt Vallø Strand ApS”, Morten Jul nyder udsigten foran det gamle Vallø Strandhotel. (Foto: Rikke Michael Hansen).

STRØBY EGEDE:     Køber er et til lejligheden oprettet anpartsselskab ”Projekt Vallø Strand ApS” ved direktør Michael Buhl og direktør Morten Jul. De nye ejere ønsker at opføre en række attraktive strandboliger.
Handlen er betinget af en godkendt lokalplan samt en række supplerende undersøgelser, hvoraf de fleste af disse vil være afsluttet medio august 2014. Selve overtagelsen sker den 1. juni 2015, hvilket også er gældende for ældreboligerne på grunden. De nuværende beboere i ældreboligerne vil kunne blive boende på uforandrede vilkår.
Kommunen modtog 3 forskellige bud på genoptræningscenteret og ældreboligerne: Ét på 5 mio. kroner, ét på 18 mio. kroner og endelig buddet fra anpartsselskabet ”Projekt Vallø Strand”.
”Vi tog det højeste bud og startede forhandlingerne her”, oplyser borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V). Han har sammen med viceborgmester Varly Jensen (O) stået for forhandlingerne, og ejendommens salgspris endte på 21.250.000 kroner.
”Det har været vigtigt for kommunen, at vi har fået en god pris, for der er få steder i Danmark, som har en lignende beliggenhed med så god en udsigt. Samtidig er det vigtigt for bosætningen i kommunen, at vi får etableret attraktive boliger”, fortæller Mogens Haugaard Nielsen. Han fremhæver i den sammenhæng de mange nye arbejdspladser, der vil komme i Køge Kommune, når Køge Sygehus skal omdannes til Universitetssygehus Køge.

Strandhotellet rives ned
”Til at starte med ville vi gerne bevare strandhotellet”, fortæller Morten Jul, der selv er gammel Strøby Egede borger og godt kan huske de reaktioner, der kom, dengang Solgården blev revet ned.
”Den tekniske gennemgang af bygningen har dog vist, at den er saneringsmoden. Det vil ikke kunne lade sig gøre at opfylde det gældende bygningsreglement i forhold til for eksempel ventilation, lyd og så videre”, forklarer han.
Morten Jul oplyser, at de forventer at opføre cirka 28 ejerboliger på grunden. En stor del af boligerne vil være på cirka 90 kvadratmeter. Desuden opføres enkelte lidt større boliger på 120 til 125 kvadratmeter. Der, hvor strandhotellet står i dag, er det planen at opføre et enkeltstående fundament, der skal rumme 6 til 8 boliger i enten to – eller muligvis tre plan for at bevare den højde, som bygningen har i dag. Mod vest vil der blive opført en randbebyggelse med 18 til 20 boliger i stue- og førstesalsniveau. Som udgangspunkt vil alle boligerne få havudsigt.
Kvadratmeterprisen er ikke endeligt fastlagt, men med den fantastisk gode beliggenhed og et ejendomsmarked i bedring nævner Morten Jul en pris på 27.000 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er højere end gennemsnittet i Strøby Egede.
Tidsplanen
Det gamle rådhus i Hårlev skal ombygges til et nyt sundhedscenter, og genoptræningscenteret på Vallø Strand skal flytte hertil. Forinden skal det personale, som i dag sidder på Hovedgaden 46 i Hårlev, flytte til en ny bygning på rådhuset i Store Heddinge. Mogens Haugaard Nielsen oplyser, at det forventes at ske i begyndelsen af januar 2015, hvorefter ombygning og indretning af sundhedscenteret kan gå i gang – med forventet indvielse den 1. juni 2015.
Den juridiske overtagelse af grunden bliver ligeledes den 1. juni 2015; dog med mulighed for, at kommunen kan udskyde overtagelsen med op til tre måneder, såfremt der bliver forsinkelser med det nye sundhedscenter.
”Vi har politisk vægtet, at der er en ren snitflade, så vi slipper for at leje os ind”, forklarer Mogens Haugaard Nielsen.
Efter overtagelsen bliver første skridt at rive det gamle strandhotel fra 1899 ned. Forventeligt vil første spadestik ske senest den 1. oktober 2015 med indflytning året efter, formentlig omkring juletid. Frem til overtagelsen den 1. juni 2015 vil tiden blive anvendt på at indhente byggetilladelse, på lokalplanen og på at arbejde med udtrykket for de nye boliger. Til denne opgave er Rambøll ansat. Selve salget af de nye ejerboliger vil – ud fra tegninger – ske fra den 1. juni 2015.    rmh

Vejene i Stevns Kommune Vejene i Stevns Kommune(0)

 Af Poul Erik Brixtofte,
Skovvejen 14, 4660 Store Heddinge

Det er sommer i Danmark, og så bliver man i godt humør, især når man som jeg er landmand.
Den 22. juli høster vi vinterbyg, god og tør kvalitet, så er man i rigtig godt humør, men det bliver hurtigt ødelagt, når man kører kornet hjem til siloen. I løbet af eftermiddagen bliver vejene varmere og varmere, hvilket medfører, at de “koger op”. Jeg får tjære og sten på traktor og vogn samt smurt 200 kvadratmeter SF-sten ind i tjære.
Min kone henvender sig til Stevns Kommune og får at vide, at “svedevagten” vil gøre noget indenfor fem dage. En medarbejder fra NCC ringer og spørger, om tjæren er kommet på gulvtæppet, hvortil min kone svarer, at det er det ikke endnu, men hvordan får man det af sine fliser? Vi har intet hørt. Dagen efter er det galt igen.
Nu må Stevns Kommune virkelig tage sig sammen. Det er godt nok en billig løsning her og nu, men det tror jeg ikke, at det er på lang sigt.
Det er ikke rimeligt, at folk får smurt personbiler og cykler ind i tjære samt stenslag på bilerne – og for øvrigt en masse støj. Mange andre steder arbejder man med at finde så støjsvag asfalt som muligt.
Undersøgelser viser jo også, at der er større dækslid og benzinforbrug til skade for miljøet med denne form for vejbelægning.
Stevns Kommune, drop nu denne belægning af hensyn til beboerne og alle former for trafikanter.

Fortsat god sommer

Læserbrev: UNESCO Verdensarv – en gave eller vores livs værste mareridt! Læserbrev: UNESCO Verdensarv – en gave eller vores livs værste mareridt!(3)

Af Anita Pedersen,
Hærvejen 10, Højerup, 4660 Store Heddinge

Borgerne i Højerup har hele tiden frygtet det værste. Denne weekend har været et eksempel på det mareridt, som vi ikke ønsker, skal ske.
En kombination af godt vejr og god pressedækning har bevirket, at Højerup denne weekend var hele Danmarks udflugtsmål. Vi holdt havefest ud mod Højerup Bygade i lørdags. Her var tæt trafik, særligt mellem 11 og 16. Fra tidligere at have siddet i den stille landsbyhave, var det nu som at sidde på en motorvej. Vi talte, at der ved to-tiden kørte ikke mindre end 12 biler pr. minut mod klinten – og da var trafikken endda ikke på sit højeste! Det blev også konstateret, at der bliver kørt alt for stærkt, og at der bliver vendt samt bakket og parkeret alle mulige og umulige steder, fordi flere ikke ønsker at betale p-afgift.
Vi værdsætter, at kommunen er klar over, at trafikken er et væsentligt problem for os og derfor har bestemt, at der skal laves en samlet lokalplan for Højerup, som både rummer en udstillingsbygning, trafikplan og en bevarende lokalplan. Men vi vil på det kraftigste anmode om, at det bliver opdelt i to etaper.
Etape 1: Der laves en plan for trafik og udstillingsbygningen, som gennemføres hurtigst muligt.
Etape 2: Vi skal give os den tid, det skal tage for at udarbejde en bevarende lokalplan – vi har forsøgt to gange tidligere uden at blive enige, så derfor skal det have rigtig god tid.
Vi er rigtig mange, der ønskede, at en trafikplan allerede var køreklar inden udpegningen til UNESCO Verdensarv (UV). Men sådan gik det desværre ikke. Så derfor må vi nu akut have fat i en plan B.
Vi forventer, at kommunen igangsætter initiativer hurtigst muligt, så der inden næste weekend er kommet 30 km/t skilte op overalt på alle indfaldsveje ind til Højerup samt at der etableres en midlertidig p-plads resten af sommeren, placeret udenfor Højerup på en mark med P-folk som hjælpere. Dernæst må der gerne snarest muligt blive arbejdet på at sikre, at ”slalomfartpindene” fjernes, og der i stedet laves bump, så trafikken bliver tvunget til at nedsætte farten.
Der er blevet afholdt to borgermøder om UV. Formand for Plan & Teknikudvalget Flemming Petersen har ved seneste borgermøde givet sit ord på, at problemet med trafikken vil blive prioriteret og løst. Vi forventer derfor, at Flemming Petersen sikrer, at der i den kommende uge kommer gang i en plan B, og at processen med trafikplanen fremrykkes.
Vi bor i Højerup, fordi vi elsker klinten, naturen og landskabet, og vi er stolte af, at Stevns Klint er blevet UV. Vi ønsker også, at andre skal dele denne glæde med os, men det er meget væsentligt, at kommunen forstår, at vores livs- og boligforhold ikke skal forringes.

 Svar til læserbrevet “UNESCO Verdensarv – en gave eller vores livs værste mareridt!”

Af Flemming Petersen,
Formand Plan- og Teknikudvalget 

Der var mange besøgende til verdensarven i weekenden, cirka 30 procent flere biler igennem betalingsanlægget i forhold til sidste år. Oplevelsen er, at der køres pænt og efter forholdene i byen. Ligeledes er det ganske få, der ikke er indstillet på at betale for parkering på P-pladsen, der trods de flere besøgende, stadig kan rumme den større mængde biler.
Etablering af midlertidig parkeringsforbud på Højerup Bygade er, efter kommunens vurdering, ikke en god løsning, da den vil have virkning for alle, inklusive lokale beboere. De sidste 200 meter frem til betalingsanlægget er der tydeligt skiltet med parkering forbudt.
I forbindelse med trafikplanlægningen for Højerup og museumsområdet er der en trafikmønstermåling i gang. Målingen foregår i uge 30 for sommertrafik og i uge 39 for almindelig trafikmængde. Disse målinger, sammen med andet data, vil indgå i trafikplanlægningen for Højerup. Trafikplanen skal danne grundlag for en arkitektkonkurrence om nyt besøgscenter og for lokalplanlægningen for hele Højerup.
Når vi har resultatet fra trafikmålingerne, vil det danne grundlag for trafikdebat på et borgermøde. Her vil Højerups borgere få mulighed for at komme med ideer, kommentarer og forslag, som ligeledes vil indgå i trafikplanen.
Jeg vil opfordre til, at vi tager debatten her på baggrund af trafikmålingerne og Højerup borgernes oplevelser og input. Derfor vil jeg mene, at det aktuelle læserbrevs indhold ikke giver grundlag for akutte tiltag, som vi ikke ved om giver mening – hverken nu eller fremover. Læserbrevet vil blive taget med i det videre arbejde.

Trafikdebat, Højerup: – Borgmester Mogens Haugaard svarer Anita Pedersen Trafikdebat, Højerup: – Borgmester Mogens Haugaard svarer Anita Pedersen(1)

Af Mogens Haugaard
Borgmester

Ja, det er ganske klart, at der er en afledt effekt af, at Stevns Klint er kommet på Unesco verdensarv. Det er vi jo rigtig stolte af, og ingen tvivl om, at mange erhvervsdrivende også vil mærke en afledt værdi for deres forretning. Det syntes jeg, at vi skal glæde os over.
Jeg har selv lige været seks dage på Bornholm, hvor det summede af liv i hver en havneby. Vi mødte en utrolig imødekommenhed og et højt serviceniveau fra glade bornholmere. De er særdeles bevidste om, at de i sommerhalvåret skal tjene til resten af året, og at turismen er øens overlevelse.
Jeg var selv ved Højeruplund i lørdags mellem kl. 13.30 og 14.30, hvor jeg havde en vielse på klintekanten klokken 13.40. Det må vel siges at være præcis det tidsrum, som artiklen beskriver, og jeg undrer mig en hel del over artiklens indhold. Jeg hæftede mig ved de mange biler på p-pladsen og gjorde mig den ulejlighed at tælle dem. Der var 170.
Det, som vi også hæftede os ved, var, at alt virkede velkontrolleret og roligt. Der var ikke en eneste bil ulovligt parkeret i Højerup Bygade, hverken da vi kørte til eller fra, og vi talte netop om, hvor godt det så ud til at fungere. Vi kørte som eneste bil gennem Højerup og bemærkede ikke de 12 biler/minut, som beskrives i artiklen. I øvrigt vil det svare til 720 biler på en time.
Jeg underkender ikke dine betragtninger, men står noget undrende. Jeg vil tillade mig på Stevns Kommunes vegne at glæde mig over den store interesse for Stevns Klint. Jeg vil vurdere, at der i lørdags blev lagt cirka 10.000 kroner i parkeringsafgift. Penge som bruges til at vedligeholde og forskønne området, hvilket der altid er behov for. Ikke mindst lige nu med de mange gæster.
Jeg vil meget opfordre dig til at ringe til mig, såfremt der opstår en lignende situation. Så kommer jeg gerne forbi, så jeg ved selvsyn kan vurdere udfordringerne.
Jeg er naturligvis enig med udvalgsformand Flemming Petersen i, at vi arbejder på en samlet plan for Højerup.

Fortsat god sommer!

Jeg troede, at jeg skulle blive gammel på Stevns Jeg troede, at jeg skulle blive gammel på Stevns(0)

Af Anita Pedersen,
Hærvejen 10, Højerup, 4660 Store Heddinge

Kære Mogens Haugaard og Flemming Petersen.
Klinten har altid betydet noget særligt for mig. Så langt tilbage jeg kan huske, har min familie taget mig ned til Klinten. Jeg husker også min mormors historier om, hvordan det var at være stuepige på Pensionat Klintholm i Højerup i 30’erne. Det var på Klinten, at jeg fandt mit livs kærlighed, som jeg i dag har to dejlige små ”klintebørn” sammen med. Det var også på Klinten, at vi bestemte os for, at vi ville bo. Vi fandt et hus i Højerup – et hus som vi havde bestemt os for at blive gamle i  - et hus som vi ville dø i. Men nu er jeg meget i tvivl om, at det er det, som vil ske.
Mit åbne brev til jer i går var tegn på frustration efter weekendens trafikkaos. Tegn på, at vi er blevet holdt hen i alt for lang tid, uden at der er sket noget, uden at vi har fået svar på, hvad kommunen har tænkt sig med trafik i Højerup ift. Verdensarven.
Tak for jeres klare udmelding om, at I ikke har tænkt jer at foretage jer noget overhovedet. Tak fordi I klart melder ud, at jeres strategi er, at os der bor her skal have forværrede livs- og boligforhold. Tak fordi I melder ud, at I synes, at det er i orden med 30% mere trafik… og det er jo bare begyndelsen. Tak fordi I melder ud, at I synes, at det er i orden, at Højerups grønne rekreative område er blevet inddraget til p-plads. Tak fordi I melder ud, at I tvivler på, at vi har gener ved trafikken.
Som borger på Klinten er vi gang på gang blevet skuffet. Først var der fredningen af Klinten – en gave til borgerne og danskerne. Næh – kommunen gik imod. Så var der ønsket om trafikdæmpende foranstaltninger med bump i Højerup – det er nok 10 år siden. Næh – kommunen gik imod. Vi fik så ”slalom-fart-pinde” i stedet. Så var der salget af Fyret. Næh – kommunen gik imod. Det blev i stedet solgt til den kristne menighed, med al den ballade det medførte, før det endelig blev offentligt. På listen kan vi nu også tilføje: Så var der UNESCO Verdensarv – JA kommunen går imod at sikre vores livs- og boligforhold.
Jeg bor ud til Hærvejen. Hærvejen er så smal på dette sted, at to personbiler ikke kan passere hinanden. Der bliver derfor bakket, bremset og rumsteret foran vores hus. Vi kan tydeligt mærke, at der er sket en markant stigning i trafikgenerne, efter at fyret er blevet åbnet, og nu med Verdensarven er det voldsomt. Vores havelåge er et slags ”Fort Knox”, fordi vi frygter, at børnene skal blive kørt ned. Højerup er derfor ikke til børnefamilier, og vil bestemt heller ikke være det i fremtiden uden p-pladser udenfor byen og den tiltrængte omfartsvej. Vi har tidligere forsøgt at få kommunen i tale ift. trafikproblemerne, men uden held. Med udsigt til længere perioder med trafik og stigende trafikbelastning er der derfor akut behov for en plan og en løsning, som vi alle kan leve med.
Det var i Højerup, jeg ønskede at blive gammel og dø. Men jeg tvivler på, at det vil ske nu. Jeg vil ikke ligge skjul på, at vi overvejer vores fremtidige boligsituation, for jeg kan ikke bo et sted, hvor kommunen bevidst skræmmer sine borgere væk. Jeg troede, at kommunen havde en bosætningspolitik og ikke en ”affolkningspolitik”? Jeg ville ellers gerne have delt min glæde og passion for Stevns Klint med andre. Have vist Klinten frem og fået andre til at nære den samme kærlighed til Klinten, som jeg har. Men den chance er nok forpasset nu.
PS. Kære Kommune. Det har nogle konsekvenser at sige JA til Verdensarven, også økonomisk.

Udvalgsformanden svarer: UNESCO Verdensarv – en gave eller vores livs værste mareridt! Udvalgsformanden svarer: UNESCO Verdensarv – en gave eller vores livs værste mareridt!(0)

Af Flemming Petersen,
Formand Plan- og Teknikudvalget

Der var mange besøgende til verdensarven i weekenden, cirka 30 procent flere biler igennem betalingsanlægget i forhold til sidste år. Oplevelsen er, at der køres pænt og efter forholdene i byen. Ligeledes er det ganske få, der ikke er indstillet på at betale for parkering på P-pladsen, der trods de flere besøgende, stadig kan rumme den større mængde biler.
Etablering af midlertidig parkeringsforbud på Højerup Bygade er, efter kommunens vurdering, ikke en god løsning, da den vil have virkning for alle, inklusive lokale beboere. De sidste 200 meter frem til betalingsanlægget er der tydeligt skiltet med parkering forbudt.
I forbindelse med trafikplanlægningen for Højerup og museumsområdet er der en trafikmønstermåling i gang. Målingen foregår i uge 30 for sommertrafik og i uge 39 for almindelig trafikmængde. Disse målinger, sammen med andet data, vil indgå i trafikplanlægningen for Højerup. Trafikplanen skal danne grundlag for en arkitektkonkurrence om nyt besøgscenter og for lokalplanlægningen for hele Højerup.
Når vi har resultatet fra trafikmålingerne, vil det danne grundlag for trafikdebat på et borgermøde. Her vil Højerups borgere få mulighed for at komme med ideer, kommentarer og forslag, som ligeledes vil indgå i trafikplanen.
Jeg vil opfordre til, at vi tager debatten her på baggrund af trafikmålingerne og Højerup borgernes oplevelser og input. Derfor vil jeg mene, at det aktuelle læserbrevs indhold ikke giver grundlag for akutte tiltag, som vi ikke ved om giver mening – hverken nu eller fremover. Læserbrevet vil blive taget med i det videre arbejde.

Betænkelig adfærd? – Åbent brev til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune Betænkelig adfærd? – Åbent brev til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune(0)

Af Jens Karoli,
Formand for Grundejerforeningen Kystvejen

Bestræbelser på ændringer i lokalplaner 5-03 og 5-04 og retsstridig foregribelse af disse planer fra forvaltningens side

Grundejerforeningen Kystvejen har gennem de seneste måneder med undren og bekymring fulgt den kommunale forvaltnings bestræbelser på at foretage gennemgribende ændringer i restriktiv retning i lokalplanerne 5-03 og 5-04 for Kystvejen og de tilstødende sommerhusområder. Disse bestræbelser er ikke båret af noget generelt politisk ønske i kommunen, men synes alene at være motiveret af personlige holdninger og værdier hos de pågældende medarbejdere i forvaltningen.
Af samme grund blev planerne kategorisk afvist af det tidligere Plan- og Teknikudvalg. Nu søger man så at haste sagen igennem i en ny, og til dels uerfaren, kommunalbestyrelse. Imidlertid blev vi beroliget af formanden for plan og teknikudvalget Flemming Petersen, der på vores generalforsamling den 19. juni meddelte, at de påtænkte begrænsninger af rettigheder ikke blev til noget: “Der var ikke politisk opbakning længere” – se godkendt referat på: www.kystvejen.org/Seneste%20nyt/Generalf-14-ref.pdf.
Alligevel forsøger forvaltningen nu at presse regler, som ingen har bedt om, ned over borgerne. Samme forvaltning har også, tilsyneladende uden ethvert lovgrundlag, nægtet at godkende en ansøgning om byggetilladelse på Kystvejen, som, efter hvad der foreligger, opfylder samtlige krav i Bygningsreglementet, Planloven og den gældende lokalplan.
Begrundelsen er, at det ansøgte strider mod de stramninger, som forvaltningen ønsker at gennemføre. En afvisning på dette grundlag kræver imidlertid, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en “stand-still” klausul i henhold til Planlovens §14. Dette er ikke sket, og forvaltningen har derfor ikke kunnet henvise til nogen gyldig lovhjemmel for sin nægtelse af at udstede byggetilladelse.
Vi finder forvaltningens adfærd og det forfald i kommunens administrative kultur, som den er udtryk for, dybt betænkelig.

Jørgen Gregersen: Stevnsbadet – en del af helheden! Jørgen Gregersen: Stevnsbadet – en del af helheden!(5)

Med sommervarm hilsen fra Jørgen Gregersen,
medlem af kommunalbestyrelsen for Stevnslisten

Tina Farø Jakobsen havde i sidste uge et læserbrev her i bladet, hvor hun udtrykker undren og harme over at blive mødt af en låst dør i Stevnsbadet, som har helt lukket 3 uger i skoleferien.
Jeg er fuldkommen enig med Tina og må med det samme indrømme, at jeg, som medlem af både den tidligere og den nuværende kommunalbestyrelse, har et medansvar for det. Jeg kunne komme med alenlange undskyldninger og forklaringer, men det ændre ikke ved, at det er indlysende forkert. Det må være en politisk ”ommer”.
Jeg er klar over, at der vil komme et argument som lyder – jamen det koster. Javel det gør det, men det er vel ikke helt utænkeligt, at der også vil komme nogle merindtægter ved en åbning de 3 uger i skoleferien – både de direkte entreindtægter – og de afledte indtægter af det mere komplette tilbud af aktiviteter, vi så kan give såvel vore egne borgere som de turister, som vælger at holde ferie på Stevns.
Vi har i Stevnsbadet en rigtig flot svømmehal, som jeg ofte har ”pralet” med i samtaler udenfor kommunen. Jeg ved også, at der er flere, der misunder os den. Så lad os da se, om vi ikke kan finde ud af at udnytte den investering, som etableringen af Stevnsbadet også er, og gøre Stevns til et sted hvor folk siger: ”Her vil jeg gerne bo” eller ”her vil jeg gerne komme på besøg igen”.

Borgmesterens gård er blevet fritidslandbrug Borgmesterens gård er blevet fritidslandbrug(1)

Der var fuldt hus på Landbocenteret i Rønnede, da Stevns Kommunes borgmester, Mogens Haugaard, på et aftenmøde, fortalte om  beslutningen og processen med at rive noget af sin gård ned.

”Det var tydeligt, at mange går med de samme tanker”,  forklarer Mogens Haugaard, der på mødet opfordrede tilhørerne til ikke at være så bange for at tage beslutningen:
”Hvis vi vil bevare og forskønne vores landbodistrikter, så kræver det noget af os alle”.


Mogens Haugaard med oversigten over den nye Haugaard. (Foto: Charlotte Skøtt).

LUND: Mogens Haugaard har boet på sin slægts gård, siden han var tre år gammel. Haugaard ligger på en af de yderste jorde i Stevns Kommune mod Faxe Kommune. Fra terrassen ved den store græsplæne bag stuehuset af kridtsten er der en storslået udsigt ud over Faxe Bugt.
Gården i Lund har været og er både bolig og arbejdsplads. Sådan har det været i familien Haugaard gennem seks slægtsled. Og sådan er det faktisk stadig.
Nu skriver vi 2014. Der er sket meget med landbruget, siden Elverkongen og Klintekongen var børn på Stevns.
Hvor en familie før hen var fuldtidsbeskæftiget med sin jord og sine dyr, er det nu nærmest blevet en undtagelse. Sådan er det også for Mogens Haugaard, der blev borgmester i Stevns Kommune ved årsskiftet.

Følelsesmæssig tung beslutning
Derfor måtte Mogens Haugaard tænke nyt.
”Produktionen var for lille, og som følge deraf også indtjeningen. Jeg har ikke haft grise siden 2008, og jeg var også for alvor gået ind i politik siden 2002 – og der af mange opgaver. Derfor måtte jeg sadle om og gøre noget, der – måske – er ganske usædvanligt og utraditionelt for landbofamilier og gårde,” fortæller Mogens Haugaard.
Den store beslutning om at gøre gården mere moderne og mindre i produktionsøjemed, var en stor følelsesmæssig beslutning; traditioner, arv, miljø – og nok en anelse konservatisme, var følelser der meldte sig; en beslutning, som mange gårdejere og landmænd muligvis kan nikke genkendende til.

Produktion i dag
Haugaard har 75 Hereford, heraf 11 tyrekalve. Det er den maksimale kapacitet, som gården kan rumme.
”Dyrene er ca. 15 måneder, når de bliver slagtet. Og dyr, der har haft det godt, smager bedre. Forår, sommer og først på efteråret går de på Højstrup-engene. Det har de gjort siden midt i 1990’erne. Det er skøn natur, dyrene kan altid finde læ og så ligger det forholdsvist tæt på ejendommen”, fortæller Mogens Haugaard.
Der bliver kigget til dyrene hver dag, for Mogens’ far, Kristen Haugaard, cykler fra Rødvig og ud til engene hver dag ved 7-tiden om morgenen. Køerne kender både ham og Mogens, og de kan frit bevæge sig mellem dyrene; faktisk kommer køerne, når Kristen eller Mogens kalder på dem.

Nye tider
For at modernisere gården skulle der finde en stor nedrivning sted og bygges en ny stald til kørerne.
Ideen med at rive mange af de gamle bygningerne med hestestald, svinestald og lade modnedes hos Mogens Haugaard i omkring 14 dage. 1600 kvadratmeter bygget sidst i 1860’erne skulle jævnes med jorden. Det var lidt af en mundfuld.
”Jeg talte med min far om det og han sagde ”du gør som du vil,” fortæller Mogens, der var en anelse nervøs ved at skulle ringe til sin far og forelægge ham ideen.
”Det er tidens gang – der skal ske noget i tilværelsen, og det er nødvendigt, at der sker forandringer”, indskyder Kristen.
Det tog fire dage at nedrive de omkring 150 år gamle bygninger, der er blevet fornyet ad flere omgange.

Forskønnelse
Borgmesteren fortæller, at bygninger hurtigt går i forfald, når de ikke bruges. – Så en sidegevinst ved at tage en stor, utraditionel beslutning er dermed også, at gårdejerne kan være med til at forskønne landdistrikterne.
”Så det var nødvendigt med beslutningen, hvis man vil bevare sin ejendom og have job ved siden af. Så nu er gården mere blevet et husmandssted eller fritidslandbrug med stor herlighedsværdi – og med tæt adgang til godt ørredvand ved bugten”, smiler Mogens Haugaard, der også påpeger, at frem for at vedligeholde nogle bygninger, der ikke længere er i brug, så er der også blevet frigjort tid til andre ting.

Livskvalitet
Ved ikke længere at skulle vedligeholde bygningerne, der stod tomme, har borgmesteren kunnet få frigjort noget tid – og dog stadig have dyr og landbrug.
”Dyrene er min hobby og der er utrolig meget livskvalitet i det. At arbejde med dyr har altid fascineret mig – og jeg er meget optaget af dyrevelfærd. Jeg har behov for at mærke landbruget og fysisk aktivitet, så kombinationen med gården og arbejdet på rådhuset passer mig rigtigt fint. Og jeg har hjælp på gården, så jeg kan passe borgmesterjobbet. Jobbet på rådhuset – trods skæve arbejdstider og møder er i mere faste rammer end det er, at være i landbruget. Der holder man fri, når der er tid til det og arbejder, når arbejdet er der,” forklarer Mogens Haugaard, der har ejet Haugaard siden 1991.

Økonomi
Alt i alt har det kostet Mogens Haugaard ca. 1.7 mio. kr. at nedrive, ombygge og forny Haugaard med sine 90 hektar jord, hvor noget af jorden er købt op fra to andre gårde. F.eks. indeholder fornyelsen på Haugaard også et havebassin på den gamle gårdsplads.
”Jeg forventer med Hereford produktionen og de øvrige aktiviteter, at hente investeringen ind på 10 år”, forklarer borgmesteren, der nu – med egne ord – bor mere på en lystgård end på en egentlig landbrugsejendom.
”Som landmand skal du have et job ved siden af, hvis du satser på dyrevelfærd. Og Haugaard bliver aldrig en gård, du kan leve af”, konstaterer borgmesteren.

Næste generation
Mogens Haugaard har tre sønner. Den yngste Andreas på 19 år, er ikke afvisende over for om han vil bosætte sig på gården en gang ud i fremtiden.
”Det har jeg tænkt meget over, og det kan godt være – Jeppe og hans kæreste (Mogens’ søn på 22, red.), kunne måske også godt tænke sig det”, siger Andreas, ved interviewet, hvor tre generation Haugaard er samlet.
Så dermed er håb for en syvende generation på Haugaard, der nu er blevet moderniseret så en familie anno 2014 med udejob også kan bo på gården.    cs

Mogens Haugaard i den nye stald.

Tre generationer på Haugaard: Kristen er 85, Mogens er 56 og Andreas er 19 år.

Luftfoto af den gamle gård. De afmærkede bygninger er nu revet ned (Privatfoto).

 

Nye indlæg

Kontakt

Sociale medier

Mest læste kategorier

© 2011 Stevnsbladet All rights reserved.