(Last Updated On: 16. maj 2019)

Højeruplund: Så er det tid for Midsommertræf, der afholdes i Højeruplund foran den flotte gamle kirke den 25. maj fra kl. 14.00.

– Vi glæder os til majstangfletning af Stevns B&U-hold, samt opvisninger af Ramsø Folkedanserforening, Region Sjællands Opvisningshold, Stevns B&U hold og Stevns Voksenhold. Og så kommer der et stort flot orkester med 15 spillemænd og -kvinder. Kl. 17.30 er der spillemands musik i Højerup Kirke, lover Ida Nygaard fra Stevns Folkedansere.

Mellem opvisningerne vil der være fællesdans, hvor alle kan være med. Blandt andet vil DGI Storstrømmens Sommerdans’ instruktør instruere i nogle sjove og for nogle måske lidt ukendte danse.

Midsommertræffet er lavet i samarbejde med Folkedans Danmark Region Sjælland og Spillemandskredsen Region Sjælland.

Arrangørerne håber på stor deltagelse, når folkemusikken, den glade dans og de flotte dragter kommer til Stevns Klint.

(Privatfoto)

Skriv en kommentar