(Last Updated On: 1. april 2019)

De var anderledes fredelige „gule veste” end i Frankrig, som indtog gaderne i Rødvig for at samle skrald. (Foto: Klaus Slavensky)

Rødvig: Igen i år deltog Stevns Kommune i den landsdækkende affaldsuge fra den 25.-31. marts, hvor der blev sat fokus på oprydning og opsamling af affald i naturen.

3.000 til foreningsarbejde

Det stevnske foreningsliv har sagt ja til at hjælpe med at samle affald rundt om i kommunen.

– Som tak for hjælpen, kvitterer vi med 3.000 kr. til de foreninger, der deltager, siger formanden for Plan, Miljø og Teknik, Flemming Petersen (V), der selv deltog i den store affaldsindsamling.

I alt har 19 foreninger tilmeldt sig, heriblandt Rødvig Borgerforening.

12 sække med affald

Onsdag eftermiddag den 27. marts mødtes 22 borgere foran Dagli’brugsen, og så gennemtravede de alle veje i Rødvig.

Det var med sække, handsker og gribetænger, og gule veste.

– Det blev til 12 godt fyldte sække, med alt lige fra hjulkapsler, opladningsbatteri, masser af plastik og cigaretskodder, fortæller Rita Siig fra Rødvig Borgerforening.

– Alle havde en dejlig tur, der var højt humør og utrolig mange positive tilkendegivelser fra forbipasserende, det var dejligt at vores indsats blev værdsat. Vi sluttede med dejlig kaffe og kage, som Rødvig Kro havde sponsoreret, lyder det fra en tilfreds Rita Siig.

sky

 

Skriv en kommentar