(Last Updated On: 6. august 2019)

Bikertræf: Man kunne forledes til at tro, at Lyderslev har taget navn efter Lyden fra Runnin’free, som er den lokale motorcykelklub på Stevns, der holder til i Lyderslev.

En rigtigt familieklub

Runnin’free er en hyggelig gammel klub, som blev startet i 1985 i Varpelev.

I de sidste mange år har motorcykelklubben har været bosiddende på Ærtebjergvej 14 i Lyderslev.

– Vi er en blandet skare af mænd og kvinder som har samme passion for motorcykellivet og hyggeligt samvær. Mange af os har været medlem i rigtig mange år og har inddraget både børn og ægtefæller, fortæller Bente Magelius fra Runnin’free.

Se de flotte maskiner

Motorcykelklubben vil dekorere det stevnske gadebillede under By Night i Store Heddinge med flotte maskiner.

Og de er ikke uvante med at vise deres stoltheder frem, og har siden 1995 afholdt årlige træf, hvor de træffer andre motorcykelfolk fra Danmark og Tyskland.

– Vi har klubaften hver fredag aften hvor vi mødes og udveksler erfaringer og røverhistorier over en kop øl eller en kop kaffe. Hver år afholder vi ligeledes fastelavnsfest med tøndeslagning for både børn og voksne til stor morskab for alle. Vi altid friske på at møde nye mennesker, og døren er altid åben for alle der har lyst til at møde os, lyder opfordringen fra Bente Magelius.

sky

 

Skriv en kommentar