(Last Updated On: 23. november 2018)

SB’s vennearbejde trives fordi det er sat i system

Skulderklap til de frivillige. Fra venstre Tina Hoffmann, Linda Wennecke, Jesper Wennecke og Venneforeningens formand Jan Nissen.

Store Heddinge: I Store Heddinge Boldklub kender man behovet for frivilligt arbejde, og sådan har det været siden 1921, hvor boldklubben blev startet.

Der skal frivillige hænder til de daglige gøremål.

Unge og ældre viser vejen

Store Heddinge Boldklub har sat frivilligheden sat i system, den trives og den belønnes, lød det fra formanden Jan Nissen på generalforsamlingen for Store Heddinge Boldklubs Venner.

Årets frivillige blev hyldet med et arrangementet, hvor klubben er vært ved mad og drikke, og de der har ydet noget ekstraordinært gennem året blev hædret.

Siden sidste års generalforsamling, var der bidt mærke i at der faktisk var nogle rigtigt unge mennesker der gjorde en forskel, så derfor var der hæder og gavekort til Nanna Ringsmose, Lucas Skydsgaard, Clara Hoffmann og Kasper Olsen.

– Det er jo dejligt med unge ambassadører der viser deres jævnaldrende vejen, lød det fra Jan Nissen, som bl.a. »kantinemutter« Birthe Høirup Svendsen som kantinens ansigt og indbegrebet af det “grå guld”.

Altid plads til flere

Formanden for Boldklubben, Mikkel Hoffmann, blev ligeledes hædret som årets frivillige, da han har »brugt rigtigt mange timer i Boldklubbens tjeneste«.

Jan Nissen hædrede også klubbens frivilligudvalg, og kaldte Michelle Andreasen, Christian Jensen, Christina Schultz, Linda og Jesper Wennecke og Tina Hoffmann for »den lim der binder arrangementerne i Boldklubben og Vennerne, sammen med de frivillige kræfter der gerne vil være med at skabe et fedt fællesskab.«

– Det er i høj grad de frivilliges indsats der er skyld i vores klub den blomstrer. Og vi har plads til flere, sluttede Jan Nissen.

 

Skriv en kommentar