(Last Updated On: 11. maj 2018)

Martin A. Hansen: »Lyset griber de hvide udsprungne kirsebærblomster«. (Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: Kirsebærtræerne blomster på Ellegården i Vallø, hvor Allan Møller producerer kirsebærsaften Gikisa.

Blomsterhavet tyder på et godt udbytte af de berømte stevnskirsebær.

Se på blomster

Det blomstrende syn af 15 hektar kirsebærtræer er ikke kun et alternativ til Bispebjerg Kirkegårds berømte kirsebærblomster, men et langt flottere skue på Stevns.

»Hanami« kalder japanerne det: At se på blomster. Hanami fejres også i flere europæiske lande, og har flere århundreders tradition bag sig.

Nyd, kys, sjæl

Mange danske digtere har skrevet om kirsebærblomsten. Stevns egen Martin A. Hansen skrev i sine erindringer om glæden ved at “høre fuglene vågne, se lyset gribe de hvide udsprungne kirsebærblomster, nyde sin skrivelykke.”

Den erotiske digter Schade havde i “Kællingedigte” en eksotisk drøm “Hvor solen kysser kirsebærblomster/vuggende hvide i røde himle/sad du og så på groende træer/til din sjæl var stille som dem.”

Forfatter Arne Herløv Petersen har flere gange digtet med inspiration fra kirsebærtræet, som her i “Kirsebærblomster”: Kirsebærblomster/Pludselig vinter/på alle grene/Blindede går vi ud i haven/ synker ned i sne/trækkes tilbage til maj/af pindsvinets snøften.

Kirsebærsne og lykke

Ikke kun mænd med penne har lovprist kirsebærblomsten.

Pia Tafdrup skriver f.eks.: “Kirsebærtræer i åndeløs blomst/som svar på en vinterhimmels sne, på ekko af frost/Et dyk ned i sødmen, sug/af lunt forår.”

Yngre skribenter som Signe Gjessing taler om “kirsebærblomster hober sig op/til/stjernehobe”, og Maja Lee Langvad bedyrer, at «Jeg vil skrive, når jeg sidder under et blomstrende kirsebærtræ, rolig og lykkelig”.

Et stevnsk haiku-digt

Tilbage til den japanske tradition. Samuraierne betragtede kirsebærblomster som et symbol på livets flygtighed, og bar blomstens som tegn.

Tilbage i Nara-perioden (710-794), blev hanami synonymt med kirsebærblomster i haiku, som er en streng japansk lyrikform, der som udgangspunkt består af 17 stavelser fordelt på tre linjer med fem, syv og fem stavelser. Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid.

Et sådant har Stevnsbladet modtaget fra en anonym forfatter, som er redaktionen bekendt, og som sammenkæder kirsebærblomsten og lokalavisens artikelserie “For vi vil have Stevnskirsebærret tilbage” med symbolfarver hvid, blå og rød.

Lokalavisens kirsebærblomst

Blads rødblå logo
Kirsebærblomsthvidt papir
Stevns’ avisblå sky

Blomsterhvid bærsky
Artikelsort bogstavsdigt
Florskift, rødt stevnsbær

sky

 

Skriv en kommentar