(Last Updated On: 16. marts 2018)

Frans Rasmussen er her i Solgårdsparken på sin odyssé med at genopdage Stevns. (Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: I slutningen af 1990’erne udgav han to cd’er under titlen “Danske klassiske favoritter”.

Nogle af numrene er uddrag af Frederik Kuhlaus “Elverhøj”. Måske ikke så mærkeligt, når dirigenten i to omgange har boet på Stevns, hvor den rigtige Elverhøj ligger, med lige dele poesi, mystik og musikalitet, som dirigenten selv, Frans Rasmussen.

Velkommen tilbage

Lad værkerne fra denne ene af den kendte tv-dirigents mange udgivelser være ledetråden i denne portrætsamtale med Frans Rasmussen, som i slutningen af 1970’erne ville forene musiklivet med drømmen om at være landmand.

Det blev for en stund til et liv med musik, køer og heste, men selv om bondegårdsidyllen havde samme lyse og lette klang som H.C. Lumbyes “Drømmebilleder” med de festlige klokke-, triangel- og citarklange, så brast den i slutningen af 1980’erne og goodbye Stevns. Men i 2017 fulgte han de lokkende toner fra P. E. Lange-Müllers “Renaissance” og flyttede tilbage til den sydsjællandske halvø.

Carl Nielsens stol

Frans Rasmussen er fra Aalborg, hvor han sled sig gennem tre folkeskoler, før han som 16-årig kom på musikkonservatoriet i København; dér lettede tågen med Carl Nielsen og andre store komponister, som siden satte sig fast i Frans Rasmussens dirigentstok.

– Jeg boede hos en enkefru Anton Petersen, hustru til en kontrabassist i Tivolis Symfoniorkester. Sad og drak aftente hos hende i Carl Nielsens stol, og hun fortalte historier om ham og Storm P., fortæller han og forklarer, hvordan han som 19-årig blev lærer på konservatoriet, senere docent, og underviste der, indtil han blev 58 år i 2002.

Unoder blev til noder

Hvis en levnedsbeskrivelse skulle passe til dirigent Rasmussen, så skulle Poul Schierbecks ” I Danmark er jeg født ” omskrives til “I musikken blev jeg født”.

Unoderne i skolen afløstes af, at han læste noder fra bladet, flere år før han kunne læse bogstaver. Det blev hurtigt til øvetimer, prøver, koncert- og kærlighedsliv.

– Jeg fik den første kone, de første børn, det første hus, den første bil og båd, da jeg var 24 år. Og så begyndte jeg at studere orkesterdirektion, siger Frans Rasmussen og uddyber:

– En af mine store mentorer, professor, komponist Jørgen Jersild, sagde, »De skal ikke bruge Deres liv på at undervise i hørelære. Vorherre har givet Dem talentet for at meddele Dem til rigtig mange mennesker. De kan fange menneskers interesse, det skal De udnytte. De skal være dirigent.«

Elsker det skæve

Alle, som har set de populære tv-udsendelser »Stemmer fra opgangen«, om koret fra Urbanplanen, og »Stemmer fra Vollsmose”, ved, at dirigent blev han, og en ganske særlig og unik én af slagsen.

– Jeg blev Kgl. Syngemester for Operakoret, chef for Den Kongelige Livgardes Musikkorps, blev syngemester for Danmarks Radios forskellige kor, begyndte på tv-produktion og alt det der og rejste rundt og dirigerede, lyder det, og Frans Rasmussen understreger:

– For mig var der ingen tvivl, det var det, som jeg ville. Og så havde jeg denne store, store nysgerrighed efter skævheder. Jeg elsker skæve mennesker, elsker skæve kor.

Det musikalske Stevns

Den store musikpersonlighed stiftede tilbage i 1972 Københavns Bachkor, som er blevet et meget estimeret kor, og så i den første stevnsperiode kom Canzone-Koret til, med indspilninger, der om nogle, gjorde navnet Rasmussen verdenskendt.

– Det er nok en af de største oplevelser, som jeg har haft. Det var »Stevns-tiden«, kommer det stille:

– Jeg havde Kærgården i Tommestrup. Kormedlemmerne kunne bo der, sove der, jeg havde familie, som kunne lave mad til dem, og kirken i Store Heddinge, hvor der var et fantastisk orgel. Vi fik lov til at gøre, hvad vi ville. En anden stevnsbo, der fik det til at fungere, det var Jesper Jørgensen. Han var tonemester for koret, stod for alle optagelser, han har pladeforlaget Helikon Records. Vanvittig god musiker, kan spille på alle slags instrumenter. Og spille godt!

Besjælet idérig entreprenør

Frans Rasmussen er ikke kun en dygtig pianist, en fremragende dirigent, men også en besjælet fortæller.

Ligesom man kan høre P. E. Lange-Müllers “Der var engang” igen og igen, er det en lise at lytte til musikikonets beretninger, om dengang han lavede »Skinnet bedrager« i TV 2 med rapperen »Jøden«, som skulle forvandles til dirigent. Eller om realiseringen af idéen med et 500 mand stort kor i Københavns Rådhushal i anledning af dronning Margrethes 40-års regentjubilæum i 2012.

Sang er livsbekræftende

Intet tyder på, at Frans Rasmussen har drukket af C.E.F. Weyses “Sovedrikken”. Han er tilbage på Stevns og har allerede indtaget Café Stevnen med fællessang i foråret 2018.

-Min tidligere kones, organist Birte Rasmussens, nuværende mand, Per Maimann, har været kirkesanger i Store Heddinge i mange år. Jeg spiller klaver, Per, han synger. Han kan få alle mennesker til at tale, siger Frans Rasmussen, som også har et bud på, hvorfor man bliver glad af at synge:

– Korsang er fantastisk, fordi du kan have en person, som sidder ved siden af en anden person. Den ene er dødumusikalsk, men lyden er god. Den anden er fantastisk musikalsk, men lyden er grim. De to tilsammen er fantastiske. Det er en farveblanding, hvor du får noget kønt ud af det. En anden ting er, at du bruger din fysik på en måde, du ikke gør dagligt, du får renset ud i noget. Du får din vejrtrækning på plads, som udløser nogle endorfiner, og det giver fysisk velvære. Og så er der den fælles oplevelse af, at man har fået en gevinst. Det er jo forrygende, slutter han.

Den kendte tv-dirigent Frans Rasmussen sprudler af ideer, og har allerede engageret sig i flere lokale initiativer.  (Fotos: Klaus Slavensky)

Lokale initiativer på vej

På samme måde som Carl Nielsens “Maskerade” bygger bro mellem det folkelige og den elitære kunst, finder man en Frans Rasmussen, som optræder med sin kone, operasanger Anne Margrethe Dahl, og blander et musikalsk repertoire med anekdoter fra lang tids tjeneste i musikkens verden.

En sådan kulturaften er netop afholdt i Lille Heddinge, og der er sikkert flere på vej, ligesom mange andre lokale initiativer.

– Nu har jeg boet her et halvt år og skal love for, at jeg har fået set noget og fået gode kontakter med mange forskellige mennesker. Jeg er bare så glad for at kunne deltage i livet her, det er skønt, slutter Frans Rasmussen.

sky

 

Skriv en kommentar