(Last Updated On: 9. april 2018)

En musikalsk og poetisk skabelsesberetning for børn

Skabelsesfortællingen opstår i mødet mellem Rengørings-Kaj og pigen Louise. (Pressefoto)

Endeslev: Dukketeateret Svantevit kommer til Enderslev Kirke søndag den 15. april kl. 10.30 med forestillingen “Skabelsen”.

Med poetiske træfigurer etableres en intim teatersituation, der henvender sig til børn og giver plads til deres spontane kommentarer og medleven i tilblivelsen af dyr, himmel og hav. Kirkens rum fyldes med klang. Tonerne fra den levende violin blandes med dyb nynnen og lyse spørgsmål.

Det er Rengørings-Kaj og pigen Louise. Hun spørger om alt det, hun ikke forstår, og han svarer, så godt han kan. Heldigvis rammer Louise Kajs kaffepause – og her går fortællingen rigtig i gang.

Fortællingen om tidernes begyndelse – dengang, der ingenting var. Da der kun fandtes mørke og vand. Guds stok er højere end høj, og vandet er allevegne.

Forestillingen er gratis.

 

Skriv en kommentar