(Last Updated On: 31. maj 2019)

Stevns: De fleste ved, at der er folketingsvalg på Grundlovsdag den 5. juni.

Men nogen undrer sig måske over, at der stadig hænger EU-valgplakater i lygtepælene, men det har sin forklaring.

To valg på samme tid

Både EU-valget og folketingsvalget er løbet af stablen i samme periode, og derfor har kommunens Økonomiudvalg besluttet, at seneste frist for nedtagning af EU-valgplakater forlænges, så fristen er den samme som for Folketingsvalget.

De forskellige partier og lister ved EU-valget har altså elleve dage mere til at tage deres valgplakater ned igen.

Alt skal væk den 13. juni

Fristen for nedtagning af valgplakater fra begge valg er derfor torsdag den 13. juni 2019 ved midnat.

– Alle de opstillede partier og lister har rigtig travlt med de to valg lige for øjeblikket, og derfor vil vi gerne give dem en håndsrækning, så de kun skal ud og indsamle valgplakater én gang. Det er jo alligevel i vid udstrækning de samme lygtepæle og træer, som valgplakaterne hænger i, og derfor er der en hel del tid at spare, forklarer borgmester Anette Mortensen.

sky

 

Skriv en kommentar