(Last Updated On: 17. december 2018)

I Stevnsbladet blev omtalt den fremtidige affaldssortering, tre affaldsbeholdere og stadig en tur på genbrugspladsen med pap en gang imellem.

Hvorfor skal vi stadig på Stevns køre med almindelig pap, når andre kommuner kan have det sammen med papir?

Hvorfor skal vi have tre affaldsbeholdere når andre kan nøjes med to og så endda have pap og papir sammen?

I Slagelse Kommune har de to beholdere, den ene til dåser, flasker, plast, pap og papir, den anden til restaffald, madrester o.l.

Personligt tror jeg ikke på, at der bliver samlet meget pap sammen, når vi skal køre med det.

Det må være en ’ommer’ for Stevns Kommunes besluttende myndighed.

Med venlig hilsen
Ole Christiansen
Bautavej 12
Strøby Ladeplads

Skriv en kommentar