(Last Updated On: 11. april 2019)

Byrådspolitikerne i Faxe besluttede at droppe støtten til natbussen til Karise. Så ændrede de heldigvis beslutningen, og så skulle man tro, at den sag var løst.
Men flertallet af de stevnske politikere reagerede med:

“Når I først har sagt nej, så kan I ikke komme bagefter og sige, at I vil med i bussen alligevel”.

Kære med-lokalpolitikere. Det her handler ikke om, hvad nogle har sagt på det ene eller andet tidspunkt. Det handler om, at de unge i Karise kan have et normalt ungdomsliv, tage i byen og komme hjem til Karise om natten.

Enhedslistens medlemmer i Stevns kommunalbestyrelse stemte (sammen med 2 fra liste N) for, at natbussen skulle køre både til Karise og til Rødvig, og vi synes ærlig talt at KB-flertallet i Stevns kommune skulle ændre deres forkerte beslutning, som går ud over de unge i Karise.

Sejer Folke
Folketingskandidat for Enhedslisten i Faxe/Stevns kredsen

Skriv en kommentar