(Last Updated On: 17. maj 2018)

“Deltagerne være med til at kvalificere de forskellige fokusområder, så vi kan omsætte dem til helt konkrete aktiviteter med udgangspunkt i erhvervslivets behov”, siger Mikkel Lundemann.

Stevns: Den 16. maj blev Stevns Kommunes nye erhvervspolitiske fokusområder godkendt af Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme-udvalget.

Info om fokusområder

Allerede onsdag den 23. maj afholdes et erhvervspolitiske stormøde på Hårlev Kro kl. 17:30-21:30.

– Vi har haft en rigtig spændende proces i udvalget med at finde frem til de fokusområder, som den nye erhvervspolitik skal stå på. En proces som Stevns Erhvervsråd og erhvervslivet også har deltaget aktivt i, fortæller formand, Mikkel Lundemann Rasmussen.

Spændende oplæg

Stormødet skal sætte handling bag ordene hedder det i invitation en, men ord slipper man ikke helt for, da både borgmester Anette Mortensen og Erhvervsrådets formand Charlotte Mannstaedt vil byde velkommen.

Just-Eat-stifter Jesper Buch og direktør for Væksthus Sjælland Mads Váczy Kragh vil følge op med erhvervsfortællinger, og så vil der også være workshop.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til sandwich, kaffe og kage, skal man tilmelde sig senest 20. maj via kommunens hjemmeside

Skriv en kommentar