(Last Updated On: 5. oktober 2018)

Bent Møller viser, at det er her på facaden i Algade 12, at der bliver opsat en erindringstavle for designikonet Kay Bojesen.
(Foto: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Designikonet Kay Bojesen var købmandslærling i købstaden Store Heddinge i forrige århundrede.

Denne historie har Stevnsbladet omtalt de seneste uger, og nu får den en nutidig fortsættelse.

Her opstod designinteressen

Kay Bojesen stod i lære hos købmand Richter fra 1902 til 1906 hvor han fik lærebrev.

– Læretiden for Kay Bojesen har efter alt at dømme været på fire år, da det var normalt på denne tid, fortæller bibliotekar Mette Kjær Ovesen fra Arbejdermuseet.

Bojesen brugte sin fritid hos guldsmed Graner i Algade 20, hvor hans interesse blev vakt for design, og førte ham til sølvsmeden Georg Jensen, før han i 1922 debuterede med sit verdensberømte trælegetøj.

Bojesen bliver æret

Richers Købmandsgård strakte sig over ejendomskomplekset Algade 12, og ifølge den nuværende ejer Ingvor Eintoft havde købmand Richter sin forretning i det hus, der i dag rummer den af Bent Møllers forretninger, som netop sælger brugskunst.

– Vi er blevet enige om at sætte en erindringstavle op på ejendommen, siger Bent Møller og sit og Ingvor Eintofts initiativ for at markere at en af Danmarks største brugskunstdesignere startede sit virker på Stevns.

Det vil derfor ikke være spor mærkeligt, hvis der i fremtiden kan købes aber, fugle, soldater og andre af Kay Bojesens folkekære træfigurer i Algade 12.

sky

 

Skriv en kommentar