(Last Updated On: 13. august 2018)

Snaphanen Laurids Hemmingsen var ifølge historiefortællingen en af Gøngehøvdingen Svend Poulsens mest betroede mænd. Han var født i Lyderslev, og ved kirkemuren i Lyderslev blev i 1975 rejst en mindesten for frihedskæmperen

Fra venstre Niels Adamsen og Jan Lundemann ved mindestenen, som står uden for kirkemuren overfor købmanden i Lyderslev. (Privatfoto)

Lyderslev: Om Laurids Hemmingsen liv kan man i bogen “Sydsjælland – I Gøngehøvdingens Fodspor” af Gunnar Stobbe læse:

»Som søn af en selvejerbonde blev han født i Lyderslev på Stevns og havnede efter en noget omskiftelig tilværelse i Sjolte, hvor han også boede, da Svend Poulsen med kongelig opfordring om ’at gøre fjenden alt mulig afbræk og skade’ drog ned over Sydsjælland og hvervede folk, der med livet som indsats ville deltage i frihedskampen mod svenskerne.«

Han blev gift og forlod Lyderslev i en ung alder, gjorde bl.a. tjeneste hos præsten Rasmus Hansen i Everdrup, og så havde han et hidsigt temperament, fortælles det.

Kom på hjul og stejle

Laurids Hemmingsens liv endte på tragisk vis, da han i efteråret 1659 blev fanget af svenskerne. Året efter, den 25. maj 1660, blev Laurids Hemmingsen dømt til hjul og stejle ved Thurebygård Tinge. Dagen efter blev dommen eksekveret – det var dagen før krigens afslutning den 27. maj.

Hvor Laurids Hemmingsen er stedt til hvile, vides ikke med sikkerhed, men da Gøngehøvdingen blev bekendt med sin loyale hjælpers skæbne, skrev han til kongen og bad om at få ham begravet i kristen jord, et ønske som kongen efterkom.

Laurids Hemmingsen menes at have givet inspiration til romanfiguren Ib Abelsøn, den farverige og frygtløse væbner i Carit Etlars bøger ’Gøngehøvdingen’ og ’Dronningens Vagtmester’

Formidlingstavle ønskes

(Privatfoto)

Mindestenen i Lyderslev står der endnu, og i foråret blev den omkringvoksende efeu fjernet og stenen rengjort, så man nu kan læse inskriptionen: »Minde for Laurids Hemmingsen fra Lyderslev, Carit Etlars Ib, Dronningens Vagtmester, rejst af Dansk-Skaansk Forening 1975«.

Den 25. maj i år mødtes de to soldaterkammerater, Niels Adamsen fra Lyderslev og Jan Lundemann fra Store Heddinge, for at mindes det berømte bysbarn. Begge har de fundet stor interesse for historien om Gøngehøvdingen, og de så gerne, at der bliver opsat en oplysningstavle ved stenen, som kan formidle den spændende historie.

Et ekstra kapitel hører til historien, for Peder Pedersen Gynge, som muligvis var i familie med Gøngehøvdingen, kan findes i Jan Lundemanns slægtsbog på mødrende side. Han kom til Sydsjælland i 1650’erne og fandt sin kone her. Hun var en mange gange tipoldemor til Jan.
rmh

 

Skriv en kommentar