(Last Updated On: 23. august 2019)

Troldmanden Bo (tv) lærlingen Mikkel, feen Charlotte og feen Lene (siddende) i den udhulede træstamme, som de har forvandlet til et rumskib. (Magisk illustration: Klaus Slavensky)

Skæppelundsvej: ”Der kommer underlige lyde fra det gamle savværk i skoven”, lød det fra skræmte stevnsboere.

”Jamen, det er da lukket for mange år siden”, sagde en.

”Netop, det er det uhyggelige”, kom det frygtsomt fra en anden.

Den dybe uhygge

Gjorslev Savværk ligger gemt bag høje træer, og kun en uplejet grusvej fører dertil.

Det kunne ligne en hastigt forladt landsby med barakker, hvor der stadig ligger brændestabler, rusten værktøj og et par bygninger, som nærmest er forsvundet i spindelvæv.

I udkanten af det nedlagte savværks grund titter et par rådne ådsler frem af ubestemmelige væsner, men den egentlige uhygge kommer dybt inde fra hovedbygningen.

Troldmandens værksted

Går man gennem en knirkende hoveddør, en fuldvoksen mand skal bruge to hænder for at åbne, står man med ét i noget der har et mistænkeligt skær af troldmandens værksted.

Og ganske rigtigt høres der skiftevis menneskelignende stemmer iblandt dumpe lyde, som kom de fra jordens brændende indre.

Med et ser man meterhøje, indbyrdes forbudne rør, som minder om orgelpiber, og en skægget mand, halvt så høj som rørene, der ligner de støvede træstammer som savværksarbejderne har efterladt, stå og hamrer på det matte stål.

De mystiske koder

Troldmanden, for det er det han er, bringer rørene i svingninger, ikke med luft som i orgelpiber, men med egenfrekvens som resonerer overjordiske klange, som kom de direkte fra Stevns Klint.

Han er omgivet af en to kvindelige feer og en yngre lærling, og de taler indbyrdes i mystiske koder.

– Det er den kromatiske skala, vi skal have frem, siger troldmanden.

– Derfor bruger vi konsekvent halvtonetrin, supplerer lærlingen.

Og begge feer nikker fordi de ved, at den kromatiske skala består af 12 halvtonetrin i modsætning til den diatoniske skala.

Det ene øjeblik står de sammen rundt om 33 „rørklokker”, det andet øjeblik er de inde i den to-og-en-halv meter store cirkel af rør, som vejer 150 kilo.

Det smadrede klaver

Pludselig har den ene fe stillet sig bag et fuldt moderne elektrisk orgel, som er forbundet med meterlange ledninger til den skulpturelle magiske genstand, og små klaverhamre indbygget i transparente bokse, og straks fylder 29 små præludier af Carl Nielsen hele rummet.

– Skal vi ikke også prøve med nogle højskolemelodier, spørger hun.

– Nej, lad os vente til vi indtager Snurretoppen, så har vi også vores søster med, svarer den anden fe.

”Hvorfor har du malet guld på klaverhamrenes træ?” spørger lærlingen troldmanden.

– Jeg smadrede et gammel klaver, skar det op, med guldmaling og det hele, og delte det i atomer, griner troldmanden sammen med de to feer, så deres skiftevis dybe og høje latter forstærker lyden fra det elektroakustiske instrument, som de har frembragt i fællesskab.

– Vi skal have nogle tobenede elektriske transducere, siger lærlingen pludselig, og ser søgende ud af de små tilsmudsede vinduer.

Lyd fra klintens indre

Havde de skræmte stevnsboere hørt dette, ville de have løbet skrigende bort, så hurtigt som deres to ben kunne bære dem.

Men både troldmanden og de to feer ved, at lærlingen mener tonevibratorer, som formidler elektrisk strøm, og desuden kan anvendes som sensorer, der virker som højttalere uden pap.

– Vi skal have de store akkorder, de susende klange. 24 toner. Basregister som i barokmusikken. Instrumentet skal lyde, som var det spillet inde i Stevns Klint. Det skal udtrykke de følelser man som kunstner fascineres af, kommer det rytmisk fra troldmanden.

– Ja, det skal op i Pyramiden i Boesdal, og hænge permanent med lys og spille via en censor, siger den ene fe.

– Det ville være en fantastisk anskuelsesundervisning i lyd og kunst for børn, siger den anden fe.

– Som en grundsang man kan jamme med på, kommer det fra lærlingen.

Fra træstamme til rumskib

De fire skikkelser forsvinder mere og mere ind i sig selv og deres forunderlige værk.

Skulpturen, som også er et instrument, og hvis aldrig før hørte lyde har skræmt det halve Stevns.

– Før var UrKlang som en udhulet træstamme, nu er det et rumskib, lyder det triumferende fra troldmanden.

Nå, det er det som de har frembragt i det nedlagte savværk.

Et instrument, som ligner fældede træer, der med troldmandsbesværgelser er blevet gnedet med magi og musikalitet, og som snart vil blive lyden af verdensrummet over Stevns.
sky

Medvirkende i UrKlang-eventyret

  • Troldmanden: Billedkunstner Bo Karberg
  • Lærlingen: Tonemester og lyddesigner Mikkel Larsen
  • Fe 1: Skuespiller Lene Vestergård
  • Fe 2: Organist Charlotte Muus Mogensen
  • Fe 3: Komponist og percussionist Birgit Løkke

29. og 30. august kl. 20: Præsentation og intimkoncert af verdensarvsinstrumentet UrKlang
Snurretoppen – Algade 32, Store Heddinge
Billetter: Stevns-teater.dk

Denne overjordiske mekanisme af rør, ituskårne klaverhamre, slidte ledninger fra et nedlagt savværk frembringer mystiske lyde ved nattetide, som skræmmer selv Klintekongens elverpiger.
(Magisk illustration: Klaus Slavensky)

 

Skriv en kommentar