(Last Updated On: 25. september 2018)

Varpelev: Virksomheden Kx Byg & Entreprise på Maglehøjvej 26, havde natten til mandag den 24. september besøg af nogle tilsyneladende rengøringsivrige tyveknægte.

Der var i hvert fald stjålet to fejemaskiner af mærket Texas, som dog blev fundet af politiet på Tingvej i Herfølge. En stjålet hvid Mercedes-Benz Sprinter varebil blev sporet via gps til Vordingborgvej, også Herfølge.

Tyvene havde fået adgang til virksomheden via opbrudt vindue, og havde været overalt på kontor, lagerhal og værksted. Politiet har endnu ikke fuldt overblik over stjålne genstande, bortset fra de mislykkede forsøg på at røve køretøjer.

 

Skriv en kommentar