(Last Updated On: 7. september 2018)

Det er Kulturregion Storstrøm, som har støttet fodboldkunsten. (Foto: Annette Sjølund)

Store Heddinge: Lørdag den 1. september var en festdag i Store Heddinge Boldklub, hvor der udover et farverigt kunstprojekt og en masse fodbold var indvielse af det nye stadionnavn »Meny Arena«.

Et udvalgt All Star hold spillede mod klubbens 2. hold – en kamp som det noget yngre 2. hold vandt 4-1. Kampen var arrangeret i forbindelse med indvielsen af »Meny Arena«, hvor købmand, Morten Pedersen, var mødt op for at klippe snoren.

En masse glade fodboldbørn havde udskiftet klubtrøjen med pensler, så der nu er noget flot at ’spille mur’ på. I alt 26 kvadratmeter store træbander, nogle steder mere end 2,5 meter høje, blev med hjælp fra kunstner Annette Sjølund forvandlet fra kedelige brågrune plader til farverige kulisser.

 

Skriv en kommentar