Hårlev: Politiet modtog i går tre anmeldelser om indbrud fra husejere i Hårlev.

Indbrudstyven har dels været forbi to adresser på Dalen. Begge steder er et soveværelsesvindue blevet brudt op, og det ene sted er underkarmen brækket af.

I det ene hus er der stjålet kontanter og smykker, mens ejeren af det andet hus ikke havde fået overblik over eventuelt stjålne genstande ved anmeldelsen.

I et hus på Vinkelvænget er der også brudt et vindue op, og her har indbrudstyven været rundt i alle rum og åbnet skabe og skuffer. Hvad der eventuelt er stjålet, fremgår ikke af politirapporten.

Alle tre indbrud er begået i morgen- eller formiddagstimerne onsdag den 20. december.

 

Skriv en kommentar