(Last Updated On: 4. januar 2018)

Stevns: Politiet i Midt- og Vestsjælland vil i den kommende tid lave en såkaldt fogedaktion i kommunerne Stevns, Køge, Solrød og Greve.

Borgere, som er eftersøgt af fogedretten, vil blive anholdt hvor og når de træffes. Man kan således risikere at blive anholdt af politiet både derhjemme, på alle tider af døgnet og på arbejdspladsen.

Det kan man undgå, hvis man selv henvender sig til fogedretten i Roskilde og får afklaret sit mellemværende.

– Erfaringsvis ved politiet, at mange med et uafklaret forhold med fogedretten selv henvender sig, når man begynder at mærke, at politiet ånder en i nakken. Det håber vi også vil ske denne gang, så vi slipper for at skulle lave så mange anholdelser, og borgerne skynder sig at få bragt sagerne i orden, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i onsdagens døgnrapport.

 

Skriv en kommentar