(Last Updated On: 16. august 2019)

Endnu en gang er Ranestedet gået sammen med naboen, Varpelev Kirke, om et musikalsk arrangement, når Thomas Stenberg, kommer og underholder den 24. august.

Varpelev: Det er ikke ofte, at man får lejlighed til både at høre den charmende syngende læge, Thomas Stenberg, underholde, og så deltage i fælles kaffebord bagefter.

Men det sker i Varpelev lørdag den 24. august kl. 15.

Kendt visetroubadour

Ranestedets bestyrelse står bag arrangementet, og det er lykkes dem, at få ”En eftermiddag med Thomas Stenberg” i Varpelev kirke.

Han blev landskendt i 2003, da han deltog i DR-programmet „Stjerne for en aften”, hvor han kom til finalen.

Har siden udgivet tre cd’er, , og gør sig ofte i viser, ballader og cabaret.

Thomas Stenberg vil underholde med guitar og sommerlige folkesange.

Tag kage med til kaffebord

Efter koncerten er der fælles kaffebord i Ranestedets hyggelige stuer, hvis vejret tillader det, vil blive opstillet kaffeborde udendørs, fortæller Ranestedets bestyrelsesformand Jørgen Holstein,

– Såfremt det er muligt , er man velkommen til at medtage sin yndlingskage til fælles nydelse, lyder hans opfordring.

Der er gratis adgang til både koncert og kaffebordet.

Cykelgudstjeneste forude

Ranestedets næste arrangement er noget så eksotisk som en cykelgudstjeneste.

Den finder sted søndag den 8. sept. med start fra Hårlev Kirke kl. 10.15, hvorefter man cykler til Varpelev Kirke, hvor gudstjenesten fortsættes kl. 11.15.

Og mon ikke der bagefter, også i denne forbindelse, er lidt godt til ganen i Ranestedets små hyggelige stuer?
sky

Skriv en kommentar